Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

40 lave Sjæle uden Selvfølelse, krumryggede Uslinge, der ikke vare Kongebørn, men fødte Trælle. — Den Gamle derhjemme havde dog bestandig sine hemmelige Speidere ude: Intet undgik hans Opmærksomhed. En Dag, just som den yngre Broder kom op af en Grube inderlig træt, og neppe havde det, hvormed han kunde stille sin Hunger, faaer han Øie paa en ung Pige, der i pjaltet Dragt, med blødende Fødder kom ilende hen imod ham. Hun var saa udmattet, at hun neppe fik et Ord frem, før hun segnede i Besvimelse. Inderlig rørt betragtede han dette blege, skjønne Ansigt; hvor det dog smertede liam, at han Intet eiede, ikke saa meget som en Draabe Vand, hvormed han kunde kjøle hendes Pande. Mismodig havde han sat sin Spade dybt i Sandet; o Fryd, det begyndte at risle. Her var da en Kilde til Vederkvægelse for den Hjælpeløse. Han tog hende i sine Arme og løftede hende; hun reiste sig og slog Øinene op, der var store Taarer i disse Øine. Jeg kommer, sagde hun, for at afværge en gruelig Misgjerning. Der er lagt hemmeligt Raad op imod Eder; den stolte Brodér skammer sig ved, at der er simple Arbeidere, som tør kalde sig hans Brødre, og har besluttet, at I alle i denne Nat skulle myrdes. Det sortnede for den unge Mand et Øieblik, derpaa svarede han: mit Sind er fast, min Arm er stærk; bliv her Du Kjære! Han saae sig omkring, hau vilde gribe hendes Haand, men — borte var hun. Han søgte, han speidede, — forgjæves! Solen sank; en Ildrand paa Bjergenes Toppe var som en Hilsen fra den svundne Dag, et svindende Glimt af anet Lykke. Maanen stred med Nattens Skygger; Schakalen hylede, en Løves