Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

39 kunde ikke sige med klare Ord, hvad det Hele egenlig betød; men da der i hans Hjerte var Kjærlighed til Faderen og urokkelig Tro paa hans høiere Viisdom, saa holdt lian paa, at Ulydighed var Oprør, der fortjente Straf. Man burde dog troe, at den kjære Fader var viis og god, og hans Villie den bedste. Til ham sluttede sig strax nogle Faa. Et stort Mellemparti stod raad- vildt paa Korsveien og vilde see det Hele an; man kunde dog ikke vide . . . Saa maatte hver til Sit; det kom til en Skilsmisse. Ved Trusler, Overtalelser og Løfter fik den ulydige Søn Øvrigheden bevæget til at see igjennein Fingre med en passende Fortolkning af den kongelige Be- faling. Den kunde umulig forstaaes efter Bogstaven. Vi skulle nok bestille Noget, sagde lian; men i en passende Dragt, og Noget, som egner sig for unge Fyrster. Saa gjorde de Gjæstebud, bøde de unge Piger til Dands og krandsede Viinguclens Alter med Latter og Spøg. Paa hvide, vælige Heste gik den vilde Jagt gjennem Skove og Moser, og Rustningerne glimrede i Solen. De fældede Løver, de fangede Elephanter, ja den Ældste drev det endog saa vidt, at han turde ride paa Krokodilen. Mellempartiet, der vilde see Tiden an, dreves frem af Omstændighederne, som det kunde falde sig; men den lydige Søn med sine Faa fik derimod at føle, hvad det er at arbeide, thi paa dette Mindretal fandt Øvrigheden det fornødent at anvende Loven i al dens Strenghed. Med Vabler i Hænderne og Torne i Fødderne sov disse Arbeidere tidt paa den bare Jord, og det daglige Brød var yderst sparsomt. Hændte det saa, at de stolte Brødre droge forbi paa deres Gangere, maatte de liaardt Besværede høre spottende Ord om