Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

38 heden Intet. Lader jeg dem blive gaaende herhjemme og vænne sig til Overdaadighed og Vellevnet, ville de tilsidst ikke skjøime paa det Gode, men kjedes ved Alt og faae Indbildninger om sig selv. Hvad hjælper vel det rige Bord, hvor der ikke er Hunger og Tørst? — Nu veed jeg, hvad jeg vil gjøre. Jeg vil sende Børnene bort, at de maae kjende til Savn og Trang: de maae lære at arbeide. En fjern Provinds ligger hist bag Bjergene; der gløder Ørken i Solens Brand, der er frugtbare Pletter, men ogsaa Ødemarker og golde Heder; der skulle mine Sønner prøve deres Kræfter og lære, hvad det er at arbeide. Øvrigheden i dette Land giver jeg streng Befaling, at de behandle Børnene som Under- givne, og paa hvert Spørgsmaal: Hvorfor? kun svarer dem: det er Eders Faders Villie. Saaledes skete det da. Kongesønnerne kom til det fremmede Land; man afførte dem alle Prydelser og iførte dem til deres store Forundring simple Arbeids- klæder; Hakker, Spader og alleliaande Redskaber bleve dem overrakte. I Begyndelsen meente de, at det var en Spøg, og det morede dem kostelig; men da Commando- Ordet lød med streng Alvor: Til Arbeide! til Bjerg- værkerne, ’ til Saltgruberne, til Hedemarkerne, hver til Sit! saa mærkede de, at det virkelig var Alvor. De fandt dog ved et Paaskud Leilighed til at holde hemmeligt Samraad. Den ældste af Brødrene, en dristig Knøs, var trodsig og stolt, og vilde slet ikke lyde. Enten, sagde lian, gaaer den Gamle derhjemme i Barn- dom eller han er en lumsk, haardlijertet Tyran, en unaturlig Fader; er det at behandle kongelige Børn? Hør, hør! lød det fra en Flok af Ligesindede, der gave ham Ret, En yngre Broder var dybt nedbøiet; han