Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

42 havde engang været Staaderkonge, men var gaaet af med Pension; han forstod sig paa det Kongelige. Endelig kom de til Kongeborgen. Der var bygget to hvælvede Indgange bagved Slottet, en til Høire foran den brede Vei med en Kobberport og en mægtig Krone over; en anden foran den smalle Vei med en lille lav Dør. Den stolte Brodér stødte kjækt sit Spyd mod den høie Port; Malmet klang og Porten sprang op, men lukkede sig igjen, da hele hans Følge var kommet ind. Den lave Dør til den anden Side syntes at staae paa Klem; den yngre Broder med Pigen ved Haanden bukkede sig og gik ind; de, som fulgte ham, gjorde ligesaa, og Døren lukkede sig efter dem. Fra den Kant var der nu Intet Mere at opdage; men i Slots- gaarden foran, i Vinduer og Døre, paa Muurtinder og Tage, hvilken Sværm, hvilken Mylder af Tilskuere! Allevegne fra stræbte man igjennem Pyloner, Søilehaller og Gange at see ind i den store Sal, hvor Kongen sad paa sin Throne. Paa begge Sider af Thronen vare de to Indgange lukkede fortil; man saae nu den høie Port til Venstre og den lave Dør til Høire. I aandeløs Forventning saae Folket Tegn paa Himlen. Hvad vilde der nu skee? Skyerne hang i Luften, tunge og mørke, kantede med Ild. Aanderne deroppe færdedes i Travlhed frem og tilbage med Lamper og Blus; det var øiensynligt, at de forberedte Noget. Man vidste, at Kongen var af Gudernes Æt. Sagnet gik, at Varuna, den straalende, Alt skuende Solens Gud, var hans Bedstefader paa mødrene Side: hvad formaaede ei en saadan Konge? Saa var der stille, som i en Bøn før Slaget.