Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag
Forfatter: R. Nielsen
År: 1880
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 331 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
havde engang været Staaderkonge, men var gaaet af med
Pension; han forstod sig paa det Kongelige.
Endelig kom de til Kongeborgen. Der var bygget
to hvælvede Indgange bagved Slottet, en til Høire foran
den brede Vei med en Kobberport og en mægtig Krone
over; en anden foran den smalle Vei med en lille lav
Dør. Den stolte Brodér stødte kjækt sit Spyd mod
den høie Port; Malmet klang og Porten sprang op, men
lukkede sig igjen, da hele hans Følge var kommet ind.
Den lave Dør til den anden Side syntes at staae paa
Klem; den yngre Broder med Pigen ved Haanden
bukkede sig og gik ind; de, som fulgte ham, gjorde
ligesaa, og Døren lukkede sig efter dem. Fra den
Kant var der nu Intet Mere at opdage; men i Slots-
gaarden foran, i Vinduer og Døre, paa Muurtinder og
Tage, hvilken Sværm, hvilken Mylder af Tilskuere!
Allevegne fra stræbte man igjennem Pyloner, Søilehaller
og Gange at see ind i den store Sal, hvor Kongen sad
paa sin Throne. Paa begge Sider af Thronen vare de
to Indgange lukkede fortil; man saae nu den høie Port
til Venstre og den lave Dør til Høire.
I aandeløs Forventning saae Folket Tegn paa
Himlen. Hvad vilde der nu skee? Skyerne hang i
Luften, tunge og mørke, kantede med Ild. Aanderne
deroppe færdedes i Travlhed frem og tilbage med
Lamper og Blus; det var øiensynligt, at de forberedte
Noget. Man vidste, at Kongen var af Gudernes Æt.
Sagnet gik, at Varuna, den straalende, Alt skuende
Solens Gud, var hans Bedstefader paa mødrene Side:
hvad formaaede ei en saadan Konge? Saa var der
stille, som i en Bøn før Slaget.