Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

49 Sædelighed beroer paa Opdragelse, og al Op- dragelse fra Begyndelsen af paa Andres Veiledning. Vi antage nu, at Samfundet i denne Henseende har gjort sin Pligt; vi antage, at Skolen hæderlig har endt sin Gjerning og meddeelt det barnlige Individ, hvad det væsenlig maa bruge til sin Livsudvikling. De reli- giøse Sandheder vilde da være bievne det indpræntede ikke blot i Hukommelsen, men i Hjertet til sædeligt Brug. Er saa hermed Opdragelsen afsluttet, er Troen plantet saa dybt i Sindets Grund, at der ikke er Andet tilbage end at holde den vedlige? Ingenlunde! Det Hele maa, saa at sige, tages op forfra; thi nu skal Selvopdragelsen egenlig begynde. Den religiøse Tro forudsætter en Aandsvirksomhed, som det ene Menneske umulig kan overføre paa det andet; men den sædelige Retning, erkjendt af Indi- videt og støttet af Samfundet, fortsættes. Forestillingen om Forsynet kommer i Strid med, hvad der virkelig skeer; den Svage trykkes, Uretfærdighed øves, det rede- ligste Arbeide maa ofte savne sin Løn: saa vaagner Tvivlen i det Indre. Stundom synes Individet at see et Forsynsøie i Skyen; men snart igjen staaer Virke- ligheden kold og streng for dets Blik, det er som blev Forsynet borte. Jo mere Individet hildes i Tvivlen, desto skarpere bliver Forstanden, og desto klogere synes Mennesket at blive. Er Tvivlen Klogskab og Klogskab en Ære, da er der vist Mange, der kunne tilegne sig Æren. Men Tvivl om Forsynet er ingen Ære; det er en sygelig Frugt af forfeilet Selvudvikling: det kraftige Sind, maa vælge. Da Troen paa Forsynet synes at staae i aabenbar Strid med Naturlovene, medens Mennesket i 4