Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

48 Høide, hvortil et Misbrug af det Hellige selv formaaer at hæve den. Til Forstaaelse af det virkelige Liv er det lieller ikke nok at fremhæve Yderlighederne, thi disse, hvad enten de ere verdslige eller religiøse, ville altid staae som kjendelige Undtagelser. Derimod er der i vort henkastede Billede flygtig nævnt et Mellemparti, der ikke vil tage sig ud i billedlige Træk, men dog har særlig Krav paa Opmærksomhed, og maa gjøres til Gjenstancl for nærmere Prøvelse. Det er et Fleertal, hvortil de Halvreligiøse maae henregnes. Forstaaer sig, de maae have en Grund, livorpaa de ville staae fast; thi ellers kunne vi i nærværende Tilfælde slet ikke bruge dem. Det Trin, hvorpaa de i Virkeligheden staae, kunne vi bedst betegne ved Ord som Sædelighed, Skikkelighed, Retskaffenhed; thi de ere i Samfundets Sprog tilhobe sædelige, skikkelige, retskafne MeDnesker. Hvorledes det egenlig staaer til med saadanne Menne- skers Indre, kan ikke siges ligefrem; de vide det neppe selv. De tale, efter vedtagen Sprogbrug, om Livets Tilskikkelser, om Forsynets Veie, om Guds urandsage- lige Villie, og berøre stundom med et Suk den Traug, vi maae føle til høiere Bistand under Gjenvordigheder og Arbeider. Men hvad Mening de egeulig forbinde med Udtryk som Guds Villie, høiere Bistand, Forsyn o. s. v., og om de virkelig tænke sig Noget derved, er vanskeligt at sige. Vi skulle dog ikke gaae i Rette med skikkelige Folk; det kan saa let give Indbildninger; vor Opgave er, at komme til Klarhed over det menneskelige Væsen, men dertil maa Enhver især fornemmelig betragte sig selv og bruge sit eget Indre.