Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

50 sit virkelige Liv er under de strenge Love, saa kunne vi forstaae, at Mennesket, der jo umulig kan unddrage sig Lovene, søger at blive Modsigelsen kvit ved at fornægte Forsynet. Hvad er da herved vundet? Den Paagjældende har, som det synes, befriet sig fra den ulmende Modsigelse at skulle tjene to saa indbyrdes stridige Herrer, som det forestillede Forsyn og den virkelige Natur, der ville adsplitte ham ved at drage ham hver til sin Side. Naturen er nu hans egenlige Herre, og Sædeligheden maa nødvendig stemme over- eens med Naturen. Han seer sig om i Samfundet med løftet Pande, men tier med sin Hemmelighed, thi en saadan Hemmelighed skal Enhver opdage i sit eget Indre. Ja, saa strengt holder han paa det Sædelige i Skik og Brug, at han, for ikke at give Forargelse, endog gaaer flittig i Kirke, lader sine Børn døbe og er en Gang eller to om Aaret selv en Gjæst ved Nadver- bordet. Han gjør det uden Bebreidelse, thi han siger til sig selv: Vel er det kun Skik og Vedtægt, men for Sædelighedens Skyld bør man ikke ved at krænke slige Skikke og Vedtægter give Forargelse. Ved sin Dygtighed, Flid og Sparsommelighed kan det lykkes en saadan Mand at forøge sin Formue, ja at erhverve sig Rigdom. Hans Tænkemaade er hædret, hans Retsindighed aner- kjendt; han hjælper de Trængende, han trøster de Nød- lidende, han betænker velgjørende Stiftelser endog med betydelige Gaver, og saa døer han. Præsten staaer ved hans Kiste og lægger med salvelsesfulde Ord den hele Menighed paa Sinde, at en saadan Mand, som med Troen dybt i Hjertet øvede sin Gjerning, er i disse vantro Tider et lysende Exempel paa, hvorledes Arbeide