Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

57 forfærdelig streng. Hans Villie er Lov, og dog ligger Loven i Sagens Natur; det er ikke vilkaarligt Lune, men væsenlig Ret, hvorefter han handler: der hviler over hans Mildhed som over hans Strenghed en Evig- heds Alvor. Stillet imod et dobbelt Lys, et timeligt og et evigt, vil Billedet blive seet fra forskjellig Side og tage sig forskjelligt ud. Det kan ikke undre os, at det for- andrer Udseende, naar Belysningen skifter. Spørgs- maalet er jo dette: hvorledes forholde vore Gjerninger i det Timelige sig til vort Liv i det Evige ? Det Hellige og det Verdslige, det Betroede og det Selverhvervede, Arbeidet her og Lønnen hisset,’ det er de store For- holdsled, som under Udtydningen skulle maales med hinanden. Vi ville i denne Sammenhæng betragte Mod- sætningen mellem den katholske og den protestantiske Opfattelse, mellem Middelalderen og den nyere Tid. For den middelalderlige Troespliantasi stod Kirken som den eneste ufeilbare Lysgiver. At tjene Kirken og arbeide med paa dens Forherligelse paa hvilkensomhelst Maade var at bruge det betroede Pund; at virke for Andet, var det end i menneskelig Forstand nok saa ædelt, var at nedgrave sit Pund i Jorden. En kirkelig sindet Stormand kunde for den Sags Skyld gjerne gjøre sine Talenter frugtbringende paa en i menneskelig For- stand mindre hæderlig Maade: med lidt Rov og Plyn- dring, en Smule Udsugelse og Vold tog Kirken det just ikke altid saa nøie. Sligt hørte nu een Gang til det Verdslige, og for verdslige Skrøbeligheder gaves der Aflad. Nei, det Høiere, det i sig Afgjørende var, at det i Verden Erhvervede kom det Oververdslige tilgode, at den hellige, almindelige Kirke fik sig en stedse