Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

58 voxende Kapital deraf, om end der ikke gaves Renter. Jordegods til Klostrene, et Par Herreder til Bispe- stolen, et rigt og fedt og fromt Testamente: „du gode og tro Tjener, du har været tro over Lidet og fortjent Mere, gak ind til din Herres Glæde!“ Hvis et Men- neske derimod med nok saa rige Midler og ærlig Villie vilde offre sine Kræfter enten til Kunstens eller Viden- skabens Fremme eller i det borgerlige Liv paa Ager- dyrkning, Industri og hvad der skaffer Tusinder Arbeide, Selvvirksomhed og anstændig Underholdning, det vilde dog ikke hjælpe ham, hvis Kirken ikke havde sit Ud- bytte, sin verdslige Fordeel deraf; han var og blev den onde og lade Tjener, der grov sit Pund i Jorden, idet han kun tjente det Jordiske. Det for Middelalderen Charakteristiske viser sig netop deri, at det Jordiske væsenlig falder udenfor det Himmelske, det Naturlige udenfor det Aandelige, det Menneskelige udenfor det Guddommelige, endog i den Grad, at alle timelige Gjerninger, hvor Indblanding af det udvortes Kirkelige mangler, berøves den sidste Rest af Evighedsindhold, ja blive til rene Forbrydelser; medens paa den anden Side netop slige Gjerninger, de være for øvrigt nok saa udvortes, nok saa timelige, nok saa verdslige, naar de, vel at mærke, bogstavelig udføres efter Kirkens Forskrifter, antage frelsende Betydning, ja stige i Priis til saa overnaturlig Værdi, at Mennesket ved dem for- tjener den evige Salighed. Det var de grove Feil i dette Regnskab, der bleve opdagede og paaviste ved Reformationen. En evig Løn for timelige Gjerninger, det maa være en Misforstaaelse, et sygeligt Foster af overtroisk Indbildning. Det hellige Baand mellem Her og Hisset er ikke saa udvortes, det