Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

59 er væsenlig indvortes, det er Religionen selv, Menneskets ubetingede Tro paa den guddommelige Naade. Den eneste Evighedsgjerning, som Mennesket med Aandens Bistand formaaer at fuldføre i Tiden, er den Inderlig- hedens Gjerning at troe. De betroede Talenter ere fra dette Synspunkt Betegnelser for de forskj ellige Aandens Gaver, ved hvis Anvendelse Troeslivet udvikler sig i forskjellig Grad og paa forskjellig Maade. Den onde og lade Tjener er den, som, endskjøndt han har alle Troens Betingelser, dog undlader at bruge dem, graver sit kostbare Pund i Jorden og just derved viser, at han ringeagter Aandens Gave. At Troen som ind- vortes Gjerning, overalt, hvor Livsvilkaarene gjøre det muligt, skal bevise sin Kraft i udvortes Gjerninger, blev jo vistnok udtrykkelig indskærpet af Reformatorerne; men det blev, i fuldstændig Modsætning til Katholi- cismen, tillige paa det Eftertrykkeligste indprentet, at de saa kaldte gode Gjerninger vare uden Værd og Be- tydning for Saligheden selv. Den skarpe Adskillelse mellem Tro og Gjerninger havde ganske vist sine Skyggesider. At „den borgerlige Retfærdighed“ fik en Plads for sig ved Siden af den religiøse, var unægtelig til Skade for den rette Forstaaelse af Forholdet mellem Sindelag og Handling; dog havde den, efter hiin Tids Vilkaar, den umiskjendelige Fordeel, at Mennesket, som det af Naturen er, fik en sædelig Tumleplads, hvorpaa det, under idelige Mindelser om det Hellige, og derhos under Lovenes Opsyn, paa en Maade havde Lov til at voxe af sin egen Rod og trives i sin egen Jordbund. Familie- livet med sin naturlige Kjærlighed, Staten med sin borgerlige Retfærdighed, Civilisationen med det frie Blik, Videnskaben med de forskende Tanker, disse reent