Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

60 menneskelige Anliggender vandt efterhaanden, skjøndt under haard Modstand, fremad til klarere Anerkjendelse, og arbeidede sig op til en saa fri og selvstændig Ud- vikling, at Kirken selv tilsidst blev dragen med ind i Bevægelsen. Trods det Dybe og ubetinget Sande i Luthers Lære om Troen paa Christi Fortjeneste som eneste Vilkaar for „vor Retfærdiggjørelse for Gud“, blev dog, hvad Gjerningernes Forhold til Troen angaaer, stor Uklarhed tilbage. Hvad betyde vel de mange Arbeider, de mange Opgaver, disse mangeartede, ofte modstridende Inter- esser, hvormed vor jordiske Tilværelse er udfyldt? Have de Betydning for det tilkommende Liv eller ikke? Sige vi: de have Betydning, saa kan Tro uden Gjer- ning jo ikke være eneste Salighedsvilkaar. Sige vi: de have ingen Betydning, saa kunne de jo heller ikke komme med i Regnskabet. Den sidste Antagelse vil ikke ret stemme med den oven anførte Lignelse. Tje- neren med de fem Talenter kunde jo ikke have erhvervet fem andre, ei heller Tjeneren med de to Talenter to andre, dersom der ikke havde været en Verden, hvori Talenterne vare i Cours. Vexellererne modtage jo ingen Penge og give ingen Renter, dersom der ingen Efterspørgsel er efter Penge, ingen Brug for Penge. Men Brug for Penge er der jo kun, for saa vidt der er Fornødenheder at tilfredsstille, og Arbeider, som ud- føres ved Hjælp af Penge. Om ogsaa Talenter, ifølge Lignelsen, betyde Aands- gaver, saa maa dog Eftertrykket lige fuldt falde paa de forskjellige Arbeider, som ved dem udrettes, altsaa paa Gjerninger. Den Uklarhed, at vi i religiøs Forstand baade skulle gjøre Regnskab for vore Gjerninger, og