Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

61 dog ikke gjøre Regnskab, eftersom vi, hvad Saligheden angaaer, have nok i Troen, denne Uklarhed har givet Troesfornægterne i Nutiden skarpe Vaaben til Angreb paa Religionen. Vi maae kjende den Aand, hvoraf Fornægterne tale. Skulde der, sige de, som fornægte Udødeligheds- troen, være en sand og virkelig Forbindelse mellem et Her og et Hisset, saa maatte Livet i det Nærværende jo være at betragte som en Forskole for Livet i det Tilkommende. De Indtryk, Kundskaber og Færdigheder, vi tilegne os i en Forskole, maae naturligviis være an- vendelige under vor videre gaaende Uddannelse; de Indtryk, Kundskaber og Færdigheder, vi medbringe fra Livet her i det Timelige, maatte altsaa paa en eller anden Maade komme til Anvendelse i Evigheden. Men hvor urimelig en saadan Antagelse er, bliver strax ind- lysende, naar man begynder at tænke derover. Lad os vælge ret simple og fattelige Exempler. Det tør dog vel antages for givet, at en Sømand i den nærværende Verden, maa lære, prøve og erfare noget Andet end en Landmand. Er der nu virkelig Nogen, der er istand til at forestille sig et tilkommende Liv saaledes ind- rettet, at Evigheden skulde have særlig Brug for Sø- mands- og Landmandstalentet ? Men dersom der i Evigheden ingen Plads er for Agerdyrkere, efter som der intet Jordsmon er, som trænger enten til at pløies eller behandles, saa maa jo Alt, hvad Agerdyrkeren her har lært, Alt, hvad han paa denne Jord har ar- beidet, virket og opnaaet som Agerdyrker, være uden Værd, falde bort og glemmes. Er der i Evigheden selv ingen Brug for Søfolk, eftersom man ikke kan forestille sig, at der hisset skulde være enten Storm eller Hav