Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

62 eller Fare for at drukne, saa maa jo Alt, hvad Sø- manden her har døiet og lidt og lært som Sømand, falde bort af sig selv, naar han først har naaet den sidste Havn. Heller ikke vil Noget af det, som en Kunstner her har øvet, kunne faae Betydning. Al Kunst forudsætter nemlig en Splid mellem det Skjønne og det Uskjønne, mellem det Forkrænkelige og det Uforkrænkelige, det Virkelige og det Ideale; men i Fuldkommenhedens Land, hvor Idealet er naaet, hvor Alt er Skjønhed, Fred og Harmoni, har jo Kunstneren Intet at bestille. De op- standne Legemer lade sig ikke male; der bygges ingen Templer, der reises ingen Monumenter, der gjøres vist ingen Buster hverken af skjønne Kvinder eller af store Mænd i den anden Verden. Alle Talenter maae gaae tilgrunde. Det skulde da være Dyderne selv, saasom Redelig- hed, Retfærdighed, Menneskekjærlighed, Taalmodighed o. s. v., der kom til Ære og Værdighed. Men betragte vi Sagen lidt nærmere, da vil det snart blive indlysende, at Dyder og Lyder tabe alt Indhold og følgelig al Be- tydning, naar Virkeligheden selv ikke frembyder Noget, hvorpaa de finde Anvendelse. Det er i denne Verden en Dyd at respektere Eiendomsretten, og derfor en Last at stjæle. Men i en fuldkommen Verden, hvor Enhver umiddelbart har Alt, hvortil han trænger, kan der jo lige saa lidt gives Tyve som Politi: Politi og Tyve ende med Døden. Hvad bliver der vel af Redelig- heden, naar Handel og Vandel hører op? Den almene Retfærdighed er en tom Forestilling. Virkelig Ret- færdighed finder kun Sted ved virkelig Fordeling af virkelige Goder til de Gode, af virkelige Onder til de