Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

Forfatter: R. Nielsen

År: 1880

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 331 Nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
56 faaet de fem Talenter, høre vi ham sige: du gode og tro Tjener, du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Mere, gak ind til din Herres Glæde; og det Samme siger han til den, som med de to Talenter havde vundet andre to. Men over Tjeneren med det ene Talent, ham, der grov sit Pund i Jorden, lyder den strenge Dom: du onde og lade Tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte, derfor burde du have overantvordet Vexelererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet dem igjen med Rente. Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter. Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver. Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.“ Det gaaer med en Lignelse som med et Billede; Billedet kan ikke sees i Mørke, men kræver ejendom- melig Belysning. Det er af Vigtighed at mærke sig, hvorfra Lyset kommer og hvorledes det falder: Billedet, vi her have for os, vil betragtes i et dobbelt Lys, Tidens og Evighedens. Det er timelige Ting og verdslige An- liggender, dette Billede fremstiller, Tjenere med be- troede Summer, Handel og Vinding, Penge, Vexelerer, Renter: Altsammen saa timeligt og verdsligt, som dét vel er muligt. Ikke desto mindre vise alle Træk i Billedet hen fra det Verdslige paa et Oververdsligt. Man føler uvilkaarligt, at det Regnskab, den hjem- komne Herre her holder med sine Tjenere, er mere end en timelig Afregning. Han er saa rundhaandet, saa mild denne Herre, og dog saa Døieregnende, saa