Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

65 behøver man jo ikke at være taalmodig, og saa læuge man er taalmodig, er man endnu ikke salig, med mindre Saligheden gjøres til Eet med Taalmodigheden, og saa bliver smukt ved Jorden. At Taalmodigheden ikke kan slippe ind i Helvede, hvor den dog høilig kunde behøves, vil den orthodoxe Dogmatik strengt kunne bevise. For det Første er jo sand Taalmoclighed en ægte christelig Dyd og kan som saadan umulig komme i Helvede. For det Andet vilde Taalmodig- heden, hvis den kom i Helvede, lindre de Fordømtes Kvaler; men disse maae ikke lindres, thi de Fordømte skulle jo leve i evig Fortvivlelse. For det Tredie var der jo Fare for, at Taalmodigheden, hvis den ret fik Indpas hos de Usalige, tilsidst blev saa stærk, at den sprængte Helvedes Porte, og hvordan skulde det saa gaae til med Dogmatiken? De forfærdelige Aander, naar de kom løse, vilde slaae deres kritiske Tand i den fiintfølende Dogmatik og maaskee i deres Glubskhed endog opsluge den hele hellige Theologi. Her er et Punkt, hvori Fornuften kan være enig med Ortho- doxien. Der er da, ifølge Troesfornægtelsens hele Tanke- gang, ingen virkelig Forbindelse imellem det Dennesidige og et Hiinsidigt. Det Hiinsidige er, reent ud sagt, en Phantasi, en Drøm: Alt er ude med Døden. Og dog, mærkværdigt nok, selv fra dette Synspunkt beholder Lignelsen sin Betydning, idet den i klare Træk viser os, hvorledes denne Verden er. Man skal være om sig, fortjene, erhverve, dersom man vil opnaae at blive til Noget; det siger Manden i Lignelsen, og — saadan er Verden. Kapitalisten, der har betroet En sine Penge, nøies ikke med at faae den betroede Sum tilbage; han 5