Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag
Forfatter: R. Nielsen
År: 1880
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 331 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Det Evige er i sig selv ingen Virkelighed, det er
kun en almindelig Tanke; først naar Indbildningen
træder op og gjør sine Mirakler, befolker den Evigheden
og viser os en overnaturlig Troens Verden med evig
Salige og evig Fordømte. „Den gamle Verdens Byg-
ning“, siger en aandrig, fransk Forfatter, „hvilede paa
Tro. Religion, Politik, Moral, Litteratur, Alt bar Præget
af denne Tro. Der var ingen Tvivl i Sjælene, ingen
Tøven i Handling. Man kjendte kun to Aarsager, Gud
og Djævelen, to Leire, de Godes og de Ondes, to Steder
i Evigheden, tilhøire og tilvenstre for Dommeren. Hele
Vildfarelsen var paa denne Side, hele Sandheden paa
hiin. Nuomstunder er hos os Intet Sandhed eller Vild-
farelse; man maa opfinde nye Ord. Vi see overalt
kun Grader og Afskygninger; vi tilstaae endog Eens-
heden af det Modsatte. Vi kjende ikke mere Religionen,
men Religioner, ikke Moralen, men Sæder, ikke Prin-
ciper, men Kjendsgjerninger. Den moderne Dyd er en
Tolerance, som vore Forfædre vilde have betragtet som
den yderste Svaghed.“
Hvad Menneskekærligheden angaaer, da glimrer
denne Dyd jo især ved at husvale de Lidende, bespise
de Hungrige og klæde de Nøgne. Men i Evigheden er
der ingen Fattige, ingen Nødlidende; der behøves ingen
Godgjørenhed, ingen Sygepleie, ingen Hospitaler i den
anden Verden. I en Tilværelse fuld af Lidelser, Kum-
mer og Nød, altsaa i det Timelige, er Taalmodighed
en Dyd; men i en Verden, hvor der slet ingen Lidelser
og ingen Nød er, er der slet ingen Brug for Taalmodig-
hed. Denne paa Jorden saa skjønne Dyd hører jo
hverken hjemme i Himlen eller i Helvede. I Himlen
er den da ganske overflødig; thi naar man er salig,