Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

Forfatter: R. Nielsen

År: 1880

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 331 Nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
66 vil have Sit med Renter, han vil have det Dobbelte. Saadan siger Manden i Lignelsen, og saadau er Verden. Hvor Penge er, kommer Peuge til, eller: den, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; det siger Manden i Lignelsen, og saadan er Verden. Den, der graver sit Pund i Jorden og lægger Hænderne i Skjødet, ham gaaer det tilbage for, og naar det først begynder at gaae tilbage for En, saa ender det gjerne med Elendighed; thi den, som Intet haver, ham skal endog fratages det, han haver. Det siger Manden i Lignelsen, og — saadan er Verden. Vi have nu betragtet det store Billede fra tre Synspunkter, det katholske, det gammellutherske og det moderne troesfornægtende. Ifølge den katholske Udtydning bliver det Oververdslige saa udvortes vilkaar- lig herskende, at Livet i Verden falder udenfor Gud, tordi det falder udenfor Kirken. Fra det gammel- lutherske Synspunkt kommer Troeslivet kun i tvetydigt Forhold til Verden. Efter Troesfornegtelsens forstandig- kritiske Udtydning skal den nærværende Verden være Et og Alt, og det Overnaturlige forsvinde. Det er heraf klart, at den moderne Troesfornegtelse, ihvorvel dens Betydning for en alsidig Udvikling af aidenskabelig Kritik ikke tør auslaaes for ringe, dog ingenlunde er, hvad den høirøstet udgiver sig for, et ira Livets Synspunkt storartet Fremskridt paa Kulturens Vei. Den er tvertimod et vrængende Modbillede til den middelalderlige Katholicisme; denne udvider det Positive i Troen, Kritiken det Negative i Viden ud over alle Grændser. I Middelalderen skulde Alt sættes ind paa det Oververdslige, i Nutiden skulde til Gjengjæld Alt sættes ind paa det Verdslige: den sidste Yderlig-