Udviklingslære

95 en betydelig Formue. Han var meget elsket af sine Børn. Charles Darwin talte ofte om ham og anfører hans Ud- talelser; kun én Gang var der en Mislyd mellem Fader og Søn, idet Faderen om den senere saa berømte Søn havde ytret: „du duer ikke til andet end til at jage og fange Rotter, og du vil blive en Skam for dig selv og for hele din Slægt.“ Profetien slog ikke til; det synes vanskeligt at bedømme Børns Udviklingsmuligheder. Vi minder saaledes om Herbert Spencer, der ikke egnede sig til at blive Student (S. 7—8), om Linné, der havde Van- skelighed ved at blive det (S. II), og om den Moder, der sagde om sit Barn: „han er en godmodig Fyr, men et ualmindelig daarligt begavet Barn.“ Dette Barn hed David Hume; han blev en af Verdens betydeligste Tænkere. Blandt R. W. Darwins Børn blev Charles Darwin den mest bekendte. Han blev født i Shrewsbury 12te Februar 1809 og døde i Kent 19de April 1882. I Westminsters Abbedi ligger han begravet i Nærheden af Newton. Den Hjærtensgodhed, der prægede Faderen, traadte ogsaa tidligt frem hos Sønnen. Han fandt det urigtigt at dræbe In- sekter og samlede derfor kun de, der var døde; han holdt meget af at fiske, men satte aldrig en levende Orm paa Krogen; han samlede Æg, men tog kun ét af hver Rede. Kun én Gang tog han alle Æggene, men han fortrød det længe efter. Ogsaa Faderens livlige Fantasi havde han arvet. Engang fortalte han en anden Dreng, at han kunde frembringe forskelligt farvede Blomster ved at vande dem med visse farvede Vædsker; en anden Gang skjulte han i en Busk nogle Frugter, som han selv havde plukket af Træerne, hvorefter han løb op og fortalte, at han havde fundet en Bunke stjaalen Frugt. — Allerede da han er 8 Aar gammel, lægger han sig efter at huske Plantenavne og at samle alle Slags Ting, som Skaller, Mønter, Mine- ralier; dog søgte han ikke at klassificere dem, men kun at huske deres Navne. Han var ikke nogen flink Skoledreng; hans Sprog- begavelse var kun ringe, og han erstattede den ikke med