Udviklingslære

96 Skoleflid. Han brugte Skoleaarene — de endte 1825 __ til at læse Shakespeares, Thomsons, Byrons og Walter Scotts Værker. Han blev, fordi „han ikke gjorde Frem- gang", tidligere end sædvanligt udtaget af Skolen og sendt til — Universitetet. Her læste han Bedstefaderens „Zoonomia“ uden at blive paavirket af den. Han hørte ogsaa megen Tale om Lamarck, uden at det gjorde Ind- tryk paa ham, medmindre, siger han, slig Paavirkning har kunnet holde sig ubevidst og har begunstiget min Frem- sættelse af Læren under en anden Form i „Arternes Op- rindelse Da det var blevet bestemt, at han, Søn og Sønnesøn af to erklærede Fritænkere, skulde være Præst, sendtes han til Cambridge, men maatte forinden have en Privat- lærer, da han havde glemt alle sine Skolekundskaber lige til nogle af de græske Bogstaver. Han læser da Biblen og nogle teologiske Værker, og han er endnu paa sin Rejse om Jorden ortodoks. I Diskussioner med Skibets Officerer citerer han „til Morskab for disse“ Biblen som uimodsigelig Autoritet. I Cambridge, hvor han opholdt sig i tre Aar, vaktes hans Sans for Musik og Malerkunst; derimod fandt han det umuligt at faa nogen Mening i Algebraens Begyndelsesgrunde. Han samlede Insekter, red, skød, jagede og spillede Kort. I Begyndelsen af 1831 tog han sin Grad, og et Par Maaneder efter begynder Forhandlingerne om Rejsen med „Beagle" omkring Jorden. Rejsen varede fra 27de Decbr. 1831' til 6te Oktbr. 1836. Under denne Rejse modnedes han; han havde aldrig været doven, men hans Flid gik mer og mer over til den Ud- holdenhed, der formaar at skabe noget’ ud af ethvert paa- begyndt Aibejde. Særlig havde hans Opmærksomhed ligefra Barndommen været rettet mod al Bevægelse og Forandring; han „holdt Øje med al Bevægelse ligefra et Insekts til et Jordskælvs". Hans første Opdagelse og første videnskabelige Afhandling angik Bevægelse, og noget af det sidste, han skrev, er et Overraskelses-Udbrud over, at Carlyle „mente det ganske latterligt at bryde sig om en