Udviklingslære

97 Isbræ bevægede sig lidt hurtigere, lidt langsommere, eller om den i det hele taget bevægede sig“. Paa denne Rejse havde han uafladelig Lejlighed til at overbevise sig om, hvor lidt de da herskende Udviklingsteorier var i Stand til at forklare de utallige Tilfælde af organiske Tillæmpel- ser, og han fandt det uheldigt at opstille nogen Teori om Arternes Foranderlighed, før man fik en Forklaring paa disse Tillæmpelser. Denne Forklaring fik kan i Ok- tober 1838 ved Læsningen af Malthus’ ovenfor omtalte Bog. Da Rejsen var endt, bosatte han sig i London, og der begyndte han i Juli 1837 at samle Vidnesbyrd om Arternes Oprindelse. 20 Aar fortsatte han dette Arbejde, og det holdt ham oppe til Trods for Følgerne af den kro- niske Søsyge, hvoraf han havde lidt under hele Rejsen. 1844 nedskrev han et kort Omrids af sin Lære, en Af- handling paa 230 Sider, og paalagde sin Hustru at an- vende 400 £ paa Udgivelsen af denne Afhandling, saa- fremt han døde. Senere begyndte han efter sine Ven- ners Tilskyndelse at udarbejde en udførlig Fremstilling. Dette Arbejde var endnu ikke fuldført, da han i Juni 1858 modtog A. R. Wallaces Manuskript om Varieteternes Til- bøjelighed til at fjærne sig fra den oprindelige Type. I dette Manuskript fandt Darwin sin egen for Wallace gan- ske ukendte Lære saa godt som Punkt for Punkt, og nu besluttede han sig endelig til at udgive sin Bog om Ar- ternes Oprindelse, der dog kun er et forkortet Uddrag af det Værk, hvorpaa han saa mange Aar havde arbejdet. Den udkom 24de November 1859. Charles Darwin havde allerede dengang en betydelig Forfatterbane at se tilbage paa. — 1868 udkom det udførligere Værk „Dyrs og Plan- ters Variering under Dyrkning og Tæmning" og 1871 „Menneskets Afstamning og Parringsvalget“. Han ved- blev at være en flittig Forsker, til Døden indtraf og bort- rev en Mand, for hvem de fleste maatte nære Beundring og alle maatte nære Højagtelse. Som den ledende Grunddrift i David Humes Liv var litterær Ærgærrighed, saaledes var videnskabelig Ær- Udviklingslære. 7