Udviklingslære

102 „Man kan gennemsøge hele Plante- og hele Dyreriget uden at finde en eneste Struktur eller et eneste Instinkt, der udelukkende er til Fordel for en anden Art“ (Ro- manes). I 40 Aar har Kvalitetsvalgsloven nu staaet paa Dagsordenen; den har mer og mer æsket til Modsigelse af denne Paastand,, men ingen Modstandere har meldt sig. Darwin erklærede, at kunde man blot vise ham et eneste Tilfælde, hvor et Organ var til udelukkende Fordel for en anden Art, da vilde han i Kraft af det omstyrte hele sin Lære; men man har intet kunnet vise ham, og det be- tragtes nu som sikkert, at „enhver Art er Resultat af den altid og overalt vildt rasende Kamp for TilværelsenI anden Linje kan Artens Egenskaber gavne andre, simpelt hen fordi alle søger at bringe det bedst mulige ud af de Forhold, hvorunder de lever, følgelig ogsaa af andre Or- ganismers Egenskaber og Instinkter. Det vilde imidlertid være ganske urimeligt, om man af den Grund vilde sige, at disse Arter var skabte af Hensyn til hine. Eremit- krebsen benytter som bekendt tomme Skaller for at be- skytte sit Bagliv, uden at nogen af den Grund har Ret til at slutte, at Sneglene afsondrer Skaller af Hensyn til Eremitkrebsene. Skallen har naturligvis i første Linje Be- tydning for Sneglen selv. Læren om, at visse Organer eksisterer til udelukkende Nytte for andre, sattes i Forbindelse med Læren om en Harmoni i Naturen. Populært lever denne Lære endnu i Udtalelser som: „Blomsterne er til for at glæde Menne- skene", „Fluerne er til for at vænne os til Taalmodig- hed“. En saa idyllisk Naturharmoni har man, som sagt, dog ikke kunnet paavise noget Sted, heller ikke i Men- neskelivet; thi dette staar ikke udenfor Sammenhængen med den øvrige Natur; det er afhængigt af de alminde- lige Naturbetingelser. Vi kender intet Formaal med Li- vet, ingen Hensigt dermed, udover det Formaal og den Hensigt, som vi selv kan lægge deri. For at et fornuf- tigt Menneske kan føre sit Liv paa en værdig Maade, maa han skabe sig Formaal; derved højnes Livet, og i