KAPITEL I.
1 et kostbart Billedværk, der 1835 udgaves af tid-
ligere Overlærer ved Metropolitanskolen F. C. Kielsen,
finder man to ejendommelige Billeder; det ene forestiller
en Hare med Raadyrhorn, det andet forestiller et mærkeligt
Dyr, hvis Stødtænder, om man da kan kalde dem saa-
ledes, vokser frem af Huden mellem Øret og Øjet. Om
dette sidste Dyr siger Kielsen, at han betragter det som
fabelagtigt; derimod tager han intet Forbehold overfor
Haren med Raatakkerne.
Sammenligner man dette mangelfulde Kendskab til
Dyreformerne med det Kendskab til disse, som i Nutiden
haves ikke blot af Forskerne men ogsaa af Lægmænd,
da har man deri en Maalestok for Fremskridtet i Viden
paa dette Omraade, og dette Fremskridt skyldes i høj
Grad Udviklingslærens Fremkomst og Udbredelse. For-
saavidt Udviklingslæren i sig rummer et Forsøg paa at
forklare Planternes og Dyrenes første Opstaaen, paa at
forklare Livets indre Væsen og Frembringelsesmaaden
for det, da er dette Forsøg endnu ikke lykkedes. Men
Kendskabet til Dyrenes og Planternes Udvikling maa nød-
vendigvis gaa forud for Kendskabet til deres Oprindelse;
ti al sund Forsken hviler paa Undersøgelse af de Spørgs-
maal, der ligger nærmest for, og gaar derfra videre til de
fjærnere. For at Livet kan udvikle sig, maa Livet eksi-
stere, og Udviklingslærens Hovedøjemed bliver derfor at