Udviklingslære

110 os en Guldvasker i Færd med sit Arbejde; de Bestanddele, i hvilke Guldet forekommer, har hver sin specielle Tyngde; ved Guldvaskningen nyttiggøres den til at foretage en Ud- vælgelse. Den specielle Tyngde har ikke skabt de Ejen- dommeligheder, der adskiller Guldstøv fra Støv af andre Arter. Men da Forskellighederne frembæres af ligesaa mange forskellige Legemer i Naturen, saa drager Guld- vaskeren Fordel af den omtalte udvælgende Kraft og ved at benytte den som Adskillelsesaarsag, bliver han i Stand til at adskille Guld fra alle de Jordarter, med hvilke det er sammenblandet. Den særlige Blanding, i hvilken Gul- det forekommer, maa skyldes bestemte Aarsager; man kalder dem „tilfældige" i Forhold til Guld vaskerens ud- vælgende Proces, og det vil altsaa blot sige, at de intet har at gøre med den udvælgende Proces’ Aarsagsvirksom- hed. Nøjagtig i samme Betydning kalder Darwin Plan- ternes og Dyrenes Variering tilfældig i Forhold til den naturlige Udvælgelses adskillende Virksomhed; alt, de har at gøre, er at danne det Blandingsmateriale, paa hvilket denne adskillende Proces virker". — Ogsaa følgende Ana- logi anvendes af Romanes: Menneskets Evne til udvæl- gende Dyrkning og Avling er saa vidunderlig, at man i Løbet af successive Generationer efter Behag kan frem- kalde alle Slags Ejendommeligheder med Hensyn til Stør- relse, Form, Farve, specielt Vedhæng osv. Nu er alle de Variationer, der staar til Dyrkerens Raadighed, tilfældige; men ved ud af dem at vælge de, der bedst passer til hans Hensigt, kan han frembringe det ønskede Resultat. Dyrkerens Udvælgen fortjener altsaa at betragtes som Aarsag til det, den bevirker, eller til det, der ikke kunde være blevet frembragt undtagen ved hans Udvælgen. Da der nu ingen Forskel er paa den naturlige og den kun- stige Udvælgen, saa bør ogsaa den naturlige Udvælgelse betragtes som Aarsag til de Varieringers Udvikling, der uden den ikke var bjeven til noget. Kvalitetsvalget er følgelig en sand Aarsag, en virkelig Naturkraft. Med Hensyn til disse Sammenligninger skal vi fore- løbig kun betone, at man altsaa angiver tre Kilder til Or-