Udviklingslære

113 ening kan opfylde en Egn med større Individantal, end hvilkensomhelst enkelt af dem alene vilde- formaa. Hvis altsaa en Organisme ved at variere i Vane eller Bygning bliver heldigere stillet end nogen anden i Egnen hjemmehørende, da vil den og dens Afkom tage disse andres Plads, hvor forskellig denne end maa være fra dens egen. Denne Omstændighed benytter Darwin til at forklare saa mærkelige Kendsgærninger, som at der gives Gæs eller Fregatfugle, der har Svømmefødder, skønt de lever paa Landjorden eller dog sjældent kommer i Berø- ring med Vand; at der er langtaaede Vagtelkonger, som lever i Engene i Stedet for i Sumpe, at der er Spætter, hvor der ikke er Træer skabt, at der er dykkende Dros- ler, dykkende Hvespe, Stormfugle, som har Alkevaner osv. I slige Tilfælde maa vi tænke os Arten værende i Stand til at drage Fordel af Livsbetingelser, der ellers ikke vilde være bievne i den Grad udnyttede; ofte kan maaske denne Udnytning være fremtvungen ved. at vedkommende Indi- vider af Forholdene er tvungne ind i oprindelig fremmede Omgivelser, som de har formaaet at læmpe sig efter eller at læmpe efter sig. Et interessant Eksempel paa Forandring i Bygning og i Livsvaner meddeles for Stærens Vedkommende. Den skal i Bjærgegne have en nær Slægtning, der er lidt mindre end en Drossel, har kortere Vinger, kortere Hale og en meget tæt Fjerbeklædning; denne lever udelukkende ved Bjærgstrømme og ernærer sig udelukkende i Vandet, idet dens Næring er Vandbiller, Myg- og andre Insekt- larver samt Ferskvandssnegle. Den kan flyve under Van- det, idet dens tætte, filtagtige Fjer beholder saa megen Luft mellem sig, at Vandet ikke naar ind til Huden; den har stærke Ben og lange, krumme Klør, med hvilke den kan holde sig fast ved Bundens Sten og der opsamle Snegle osv. (Wallace) En ægte Landfugl er altsaa omdannet til en Vandfugl. — I Skildringen af sin Rejse om Jorden fremhæver Darwin, at man i Syd-Amerika finder tre Slags Fugle, der bruger Vingerne til andet end til at flyve: Ping- Udviklingslære. 8