Udviklingslære

116 i Maj 1857 skriver til ham: „Jeg er nu i Færd med at forberede mit Værk (om Spørgsmaalet hvorledes og paa hvilken Maade Arter og Varieteter indbyrdes adskiller sig) til Offentliggørelse; men jeg finder Æmnet saa stort, at uagtet jeg er færdig med mange Kapitler, tror jeg ikke, det vil udkomme før om et Par Aar,“ December samme Aar skriver Darwin til ham: „Jeg er særdeles glad ved at høre, at De lægger Mærke til Organismernes Fordeling i Overensstemmelse med teoretiske Anskuelser. Jeg tror bestemt, at uden Spekulation er god og selvstændig Iagt- tagelse umulig. “ Det er Faderens Trang til ikke at blive staaende ved en brudstykkeagtig Opfattelse, men danne en Teori om alt (S. 94), der med forøget Styrke stadig træ- der frem hos Sønnen. I Februar 1858 laa Wallace i Ternate syg af Feber; medens han var syg, kom han til at tænke paa de „po- sitive Stød“ (Krig, Sult, Sygdom), som Malthus omtaler i sin Afhandling om Befolkning. Wallace indsaa, at disse positive Stød maatte virke stærkere paa de lavere Dyr end paa Mennesket, fordi hine formerer sig hurtigere, og i Løbet af de to følgende Aftener nedskrev han da og sendte Darwin den ovenfor berørte Afhandling: „Under- søgelse om Varieteternes Tilbøjelighed til uendeligt at fjærne sig fra den oprindelige Type“ med Anmodning om at gøre Lyell bekendt med den og offentliggøre den. Da Darwin fik Wallaces Manuskript, forbavsedes han. „Hvis Wallace," sagde han, „havde havt mine Udarbejdelser fra 1842, kunde han ikke have gjort et bedre kort Uddrag; selv de Udtryk, som han benytter, staar som Overskrift over mine Kapitler." Lyell og Hooker bevægede nu Dar- win til sammen med Wallaces Manuskript at forelægge det botaniske Selskab et Uddrag af sin egen ældre Af- handling og til at udgive „Arternes Oprindelse", en kort Gengivelse af hans paatænkte store Værk. Det hænder ikke sjældent, at banebrydende Hypoteser samtidig opstaar paa forskellige Steder. Saaledes opgiver Leonardo da Vinci og Kepler uafhængig af hinanden den