Udviklingslære

117 Opfattelse, at Jorden er Verdens Centrum. Kant og La- place danner i alt væsentligt paa samme Maade en Teori om Planeternes Udvikling fra hvirvlende -Taagemasser. Griesinger, Schwamm og Magendie forkaster den her- skende Lære om „Livskraften". Sadi Carnot, Seguin, Joule, Robert v. Mayer og Colding opstiller hver for sig Læren om Energiens Bestaaen, som derefter demonstreres af Helmholtz. Naar en videnskabelig Formodning saa- ledes fremsættes samtidig i forskellige Lande, kan det staa i Forbindelse med den Ejendommelighed, at man indenfor enhver Videnskab arbejder periodisk. De Spørgs- maal, med hvilke det ene Slægtled beskæftiger sig, er sjældent de samme som de, i hvilke det efterfølgende Slægtled fordyber sig; men indenfor samme Slægtled er Sindene i det Hele vendt i samme Retning. Efter Mødet i det linneiske Selskab d. 1 Juli 1858, hvor Darwins og Wallaces Afhandlinger oplæstes, arbejdede Darwin paa at faa sin Bog frem saa hurtigt, som Forholdene tillod. Efter dens Fremkomst er man blevet opmærksom paa, at de Tanker, som Darwin og Wallace havde fremsat, allerede tidligere var fremførte af Dr. Wells (1813) og udførligere af Patrick Matthew (1831), men med disses Skrifter blev Naturforskerne først fortrolige efter Udgivel- sen af „Arternes Oprindelse11, og ingen af de to nævnte Forfattere havde set Rækkevidden af deres egne Tanker. Derimod har Whewell (S. 9) tænkt sig en naturlig Ud- vælgelse som en mulig logisk Forklaring paa Arternes Oprindelse (Bridgewater Treatise); men han betragter denne Mulighed som en blot teoretisk Forklaring og undersøger ikke dens erfaringsmæssige Gyldighed. Blandt de Punkter, der skiller Darwin fra Wallace, er som ovenfor berørt det, at Wallace betragter den naturlige Udvælgelse som eneste Aarsag til den organiske Udvikling. I den nyere Tid — efter Darwins Død — har han fundet en Støtte i Weismanns Arvelighedsteori. Kun hvor Rivaliseringskampen fremtvinger Brug eller Ikke- Brug af bestemte Organer,- bliver dette en medvirkende