Udviklingslære

118 Aarsag til Organismernes Formforandring. Idet Wallace henfører Arternes Udformning til en eneste Aarsag, bliver der i hans Lære en Fasthed, der for det logiske Sind har noget tiltalende ved sig, men Spørgsmaalet om, i hvilken Grad han adskiller sig fra de andre Forfattere, kommer da ogsaa helt til at bero paa Bestemmelsen af det an- vendte Udtryk. Hvis ,han bestemmer dette paa anden Maade end de andre, da bliver Striden maaske kun en Strid om Ord og ikke om Kendsgærninger. Forholdet mellem Charles Darwins og Wallaces Opfattelse af Udviklingsaarsagen fremstilles i følgende Skema: Teorien om den naturlige Udvælgelse ifølge Darwin: ifølge Wallace: Den naturlige Udvælgelse har Den naturlige Udvælgelse har været været Hovedmidlet til Organismer- nes Omdannelse — Mennesket heri indbefattet; derfor er det et Spørgsmaal, om de af Lamarck angivne Aarsager har medvirket; derfor kan hverken alle Arter eller alle særskilte Ejendommelig- heder skyldes den naturlige Ud- vælgelse (se S. 100); derfor kan Nytteprincipet ikke finde almindelig Anvendelse; ikke engang med Hensyn til Arterne; derfor maa man nødvendigvis opretholde Formodningen om et Parringsvalg eller anden supplerende Modifikationsaarsag, og med Hensyn til de Lamarckske Aarsager maa en Sandsynlighedsundersøgelse afgøre, om og hvorvidt de har medvirket; derfor lider Teorien om den na- turlige Udvælgelse som en Teori eneste Middel til Organismernes Omdannelse — Mennesket undtaget; derfor er det umuligt at de af Lamarck angivne Aarsager kan have medvirket; derfor maa saavel alle Arter som alle særlige Ejendommeligheder skyl- des den naturlige Udvælgelse; derfor maa Nytteprincipet nød- vendigvis finde almindelig Anven- delse med Hensyn til Arterne; derfor maa man forkaste For- modningen om et Parringsvalg eller anden supplerende Modifikations- aarsag og betragte en Medvirken af de Lamarckske Aarsager som umulig; derfor kan Muligheden eller Sand- synligheden af supplerende Aar-