Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
■■■■■■I 119 om Arternes Oprindelse ingen Skade ved, at man hævder Muligheden eller Sandsynligheden af supple- rende Aarsager. sager ikke hævdes uden alvorlig Skade for Teorien om naturlig Ud- vælgelse som en Teori om Arternes Oprindelse. # Vi bortser foreløbig fra Spørgsmaalet om Mennesket, der vil blive behandlet i et følgende Kapitel. Den øvrige Forskel mellem de to Forfattere maa vi opfatte som en Definitionsforskel. T i hos Wallace indgaat den ydre Verdens direkte Indflydelse paa Planter og Dyr, og disses Brug eller manglende Brug af Organerne, ofte i den Aar- sagskombination, der kaldes den naturlige Udvælgelse og udsondres ikke som selvstændig virkende Aaisagsi. I ds Tilfælde, hvor de har nogen Betydning, er de Led i Kæ- den af Aarsager, i Kvalitetsvalget. Wallace dvæler stadig __ og særlig gør han det i sin Bog „Darwinisme" — ved to af de ovenfor fremhævede Forhold: Varierings- tilbøjeligheden og Flertallets Død som bestemmende Arternes Oprindelse ved Kvalitets valg. „Principet om Karakterforskellighed gaar gennem hele Naturen fra de laveste Organismer til de højeste “; men „Afvigelse i Karakter staar i Overensstemmelse med de ændrede Livs- betingelser". Fra sine Undersøgelser om Planters og Dyrs geografiske Udbredelse fremdrager han en Kække Eksempler herpaa. Han omtaler saaledes en Fugl, hvoraf en Art lever i Skotland, en anden i Nord-Amerika; den skotske er om Vinteren mørkere end om Sommeren, hvorimod den nordamerikanske om Vinteren er ganske hvid. Ligeledes omtaler han, at vidt udbredte Artei kan skifte Levevis for de enkelte Gruppers Vedkommende, saaledss at t. Eks. nogle vænner sig til at leve i Sumpe, andre paa Træerne. I Catshill Bjærgene lever to Afarter Ulve; en vindspilleragtig jager Hjorte, en tungere, mere kluntet, jager Faar. Paa Madeira har de Insekter, der ikke be- nytter Vingerne, undgaaet den Fare, at Vinden føier dem ud over Havet, hvor de drukner; dette har medføit, at Vingerne enten er henvisnede eller helt forsvundne. Eksemplerne viser os, at Wallace ikke sætter den samme