Udviklingslære

120 Grænse som Darwin mellem egentligt Kvalitetsvalg og Indflydelsen af Brug og Ikke-Brug, eftersom den stadige Ikke-Brug kan virke omdannende paa et Organ. Det samme gælder Grænsen mellem Kvalitetsvalg og de ydre Livsbetingelser. Wallace skriver: „Isolering er uden Tvivl en meget vigtig Hjælp for den naturlige Udvælgelse" ; „Isoleringen har Betydning i dobbelt Henseende: 1) den udsætter en Gruppe Individer for længere Tids ensformige Paavirkning, og derfor kan saavel de ydre Indflydelser som den naturlige Udvælgelse, hvilken kun tillader saa- danne Afarter, som svarer til de givne Betingelser, yde deres fulde Virkning; 2) den forhindrer Krysning . . . . Darwin var af den Mening, at i Almindelighed var en Arts Udbredelsesomraade en vigtigere Faktor for Udvik- lingen af ny Arter end Isoleringen, og deri er jeg ganske enig med ham“. Et større Udbredelsesomraade medfører imidlertid ogsaa en større Uensartethed i de ydre Livs- betingelsers positive Indgriben, og en større Uensartethed i Brug og Ikke-Brug. At der ikke kan fastsættes nogen Grænse mellem de angivne Indflydelser, fremgaar klart af mange andre Udtalelser af Wallace. Naar han saaledes siger: „En Plante kan ikke forplante sig, naar der ikke si passende aabnc Steder, pcia. hvilks F røct kan spire frem, eller Steder, hvor der findes mindre kraftige og sunde Planter", da er det klart, at i dette Tilfælde spiller Flertallets Uddøen ingen Rolle. „Den naturlige Ud- vælgelse virker,“ siger han, „ved Opretholdelse af skikkede Afændringer, hvilke er nyttige for den enkelte Organisme under de herskende Forhold; deraf følger, at hver Gruppe vil vedblive at tilpasse sig, og de Grupper, der vedbliver at bestaa gennem flere geologiske Perioder, maa naa en højere Organisation." Ernst Haeckel lader den naturlige Udvælgelse frem- gaa af det nødvendige Vekselforhold mellem alle Orga- nismer ved de Betingelser, hvilke Kampen for Tilværelsen paalægger enhver. Haeckel holder sig stærkt til Udtryk- ket „Kampen for Tilværelsen"; han betoner, at en Art