Udviklingslære

121 eller Varietet ved særlige Ejendommeligheder begunstiges mere end en anden, den vil derfor overvinde og fortrænge den anden. Tager man imidlertid, som Haeckel selv gør, Beskyttelsesfarver som Eksempel herpaa, saå vil det være klart, at disse ikke bidrager til at fortrænge, men til at sikre. Et Sted som følgende viser, hvilken Rolle Udtryk- ket „Kampen for Tilværelsen" spiller for Haeckel: „Over- alt i Naturen hersker, ligesom i Menneskesamfundet, en skaanselløs og uophørlig Krig af alle mod alle; i denne Krig maa de fleste gaa til Grunde." Nu er det, som vi har set, ikke Tilfældet; der findes ingen Kamp af alle mod alle, men derimod en Række meget indviklede Kamp- og Allianceforhold, hvilket Haeckel selvfølgelig ogsaa anerkender, uden at Anerkendelsen faar Indflydelse paa hans Sprogbrug. Han bebrejder nu Darwin, at denne „altfor ensidig betoner den naturlige Udvælgelse i Kam- pen for Tilværelsen. Ikke mindre indflydelsesrig end Vekselforholdet turde i mange Tilfælde de af Darwin dog vel altfor meget oversete (vernachlässigten) ydre Eksi- stensbetingelser i den uorganiske Natur være, Klima og Bolig, geografiske og topografiske Forhold, efter hvilke Organismernes Ejendommeligheder i mange Henseender tilpasser sig.“ Han forklarer denne Ensidighed ved, at Darwins Udviklingslære paa ingen Maade udgjorde en moden, færdig, afsluttet Lærebygning, men kun gav Grundlinjerne af en saadan og gav det tørste mægtige Stød til en gennemgribende Reform at den bestaaende Opfattelse. Denne Forklaring rummer i sig en Sandhed; men Bebrejdelsen mod Darwin er i dette Tilfælde uret- færdig. Naar de ydre Livsbetingelsers Indflydelse er „ikke mindre indflydelsesrig1' end Kvalitetsvalget, saa bliver dette ikke længere Hovedkilden til Omdannelserne, og dertil kommer, at Haeckel ogsaa tillægger Brug og Ikke-Brug omdannende Betydning. Men Haeckel lægger ikke megen Vægt, hverken paa at forsvare den Opfattelse, at Kvalitets- valget er Virkning af Rivaliseringskamp alene, og at den