Udviklingslære

130 fra 1871 udtaler han, at Livet kan være opstaaet i en lille, varm Dam med alle Slags Ammoniak- og Fosfor- Salte. I et andet Brev (1872) skriver han til Wallace, at han vilde sætte Pris paa et Bevis for Teorien om Selvdannelse, da det vilde være en Opdagelse af uhyre Betydning. Til Haeckel, der arbejdede paa at føre Be- viset, skriver han: hvis Beviset kan føres, vil det blive yderst vigtigt for os. Naegeli er maaske den, der har arbejdet mest med Spørgsmaalet om Selvdannelse; gennem sit Arbejde hermed er han kommet til den Overbevisning, at „det organiskes Oprindelse af det uorganiske er i første Række ikke et Spørgsmaal om Erfaring og Eks- periment, men en Kendsgærning, der følger af Lovene om Energiens og Stoffets Bestaaen. Naar i den materielle Verden alt staar i aarsagsmæssig Sammenhæng, naar alle Fænomener gaar for sig paa naturlig Maade, saa maa ogsaa Organismerne opbygge sig af det Stof og sluttelig falde tilbage til det Stof, af hvilket den uorganiske Natur bestaar, altsaa deres Fremkomst tilskrives uorganiske Forbindelser. Vil man benægte Uravling, da maa man forkynde Underet." De ældre barokke Former for Uravlingshypotesen er naturligvis forladte. Ingen tror længere, at Ost kan frem- bringe Midder, Fejeskarn frembringe Lopper og Mus, Vand frembringe Fisk eller Affaldsdynger frembringe Krybdyr; men i moderniseret Form træder Hypotesen stadig frem, ogsaa efter Lamarcks (se S. 20) Tid. Posi- tivt har man aldrig ført Bevis for dens Rigtighed, men Virchow har Ret i den Udtalelse: „saa meget er klart: hvis jeg ikke vil antage en Skabelsesteori, — hvis jeg ikke vil tro, at der har været en Skaber, som har taget Jordklumpen og indblæst den den levende Aande, — hvis jeg vil digte mig et Vers paa min egen Vis, saa maa jeg gøre det i Retning af Selvavling. Et tredje gives ikke. Der bliver intet andet tilovers, hvis man først siger: „jeg tror ikke paa Skabelsen, men jeg vil have en Forklaring". Er dette Udgangspunktet, da nødes man til at skride