Udviklingslære

129 i „Arternes Oprindelse". Anderledes forholder det sig med Ultra-Darwinisterne (Wallace, Weissmann, o. fl.); deres Stilling til de andre Retninger er nøje knyttet til de De- finitioner, som maatte blive anvendte. Skal Kvalitets- valget opfattes alene som en Rivaliseringsuddøen, da vil vist ingen Tilnærmelser til de andre Retninger være mulig. Man maa da trøste sig med, at Brydningerne fører til et forøget Liv i Undersøgelserne, og at alle Parter er enige om, at de højere Organismer er opstaaede ved Omdan- nelse af mindre sammensatte, og at Omdannelsernes Aar- sag findes i den almindelige Natursammenhæng. Det, der adskiller, er blot Forsøgene paa at udpege enkelte isolerede Sider af Natursammenhængen og betone deres Betydning fremfor de øvrige Siders. Men under disse Forsøg turde det maaske i Længden falde vanskeligt, selv for de yder- liggaaende Lamarckianere, at overse Varieringstilbøjelig- hedens Eksistens og at godkende de Slutninger, som med Nødvendighed følger deraf. Ofte har man ved Læsningen af de forskellige Skolers Stridsskrifter faaet det Indtryk, at Forfatterne efter Darwins Død er tilbøjelige til særlig at dvæle ved de Erfaringer, der støtter deres Teori, og at almindeliggøre disse, hvilket nærmest maatte føre til den Slutning, at samtlige fremhævede Aarsager er i Virksomhed, men dette udelukker selvfølgelig ikke den Mulighed, at den ene Aarsagskombination er virksommere end de andre. Godkender man Tanken om Selvavling som Livets første Kilde, da vil man paa det Udviklingstrin, hvor Livet opstaar, ikke kunne paavise Forskel mellem de ydre Livsbetingelsers Indflydelse og Kvalitetsvalgets, og hvor stor denne Forskel end senere kan blive, saa ved- bliver den derfor stedse at være gradvis og relativ. En absolut Grænse kan ikke sættes mellem disse Aarsager. — Darwin beskæftigede sig ikke meget med Spørgsmaalet om Livets Fremkomst, derimod tildrog det sig Haeckels Opmærksomhed. Han mente at kunne henføre det første organiske Stofs Fremkomst til kemiske Processer. En tilsvarende Opfattelse nærede Darwin. I et Brev Udviklingslære. 9