Udviklingslære

133 til Ro, medens det uordnede vækker vor Uro og en den ledsagende pinlig Følelse. En gennemført Klassedeling medfører Dannelsen af et System; ved dettes Dannelse træder det økonomiske Hensyn i Forgrunden, medens Hvilehensynet viger Pladsen for bevidst Arbejde og An- strængelse. Man har oprindelig været tilbøjelig til at anse det for muligt at ordne al menneskelig Viden i et Sy- stem, hvor hvert Begreb og hvert Fænomen kunde ind- sættes paa rette Plads; sligt har man nu opgivet; det har vist sig umuligt at gennemføre. Man støder altid paa den Vanskelighed, at Klassifikationen kun har Værdi ud fra det praktiske Formaal, der har dikteret den, saa at Klassifikationerne bliver uensartede, naar Formaalene er det. Tænker vi nu blot paa videnskabelige Formaal, da bliver Opgaven for Klassifikationen „at fremstille Tingene i saadanne Grupper og Grupperne i en saadan Orden, som bedst kan føre til, at man husker dem og at man klar- gør sig deres Love“ (J. St. Miil). I Botaniken og Zoo- logien har Klassifikation stedse været følt som en Nød- vendighed, men man har mere anvendt den for at danne en overskuelig Ordning i den myldrende Mangfoldighed, end for at opspore Love. Kunstige og naturlige Systemer har afløst hinanden. For saa vidt det er muligt logisk at inddele Systemerne i kunstige og naturlige, skal Forskellen være den, at det kunstige System fremkommer ved et vilkaarligt Valg af Egenskaber hos de klassificerede Objekter, medens i det naturlige System Genstandene klassificeres efter samtlige kendte Ligheder eller Forskelligheder. Anvendt paa Na- turgenstande kan denne Grænse dog ikke overholdes; Naturen respekterer ikke Klassifikationsgrænserne. Da den gennemførte Klassifikation fører til Dannelsen af et System, saa har man været tilbøjelig til at betragte nogle af Grupperne som lavere, andre som højere og en enkelt som den højeste. I P. Dreiers „Lærebog i den botaniske Terminologi og Systemlære“ (Kbhvn 1839) hedder det saaledes om Orangerne: „Stedse grønne, stedse blom-