Udviklingslære

139 dommelighed blive afgørende, saa kan man ikke grunde Klassifikationen paa den. Den anden Definition er den, der faktisk følges af Nutidens Naturforskere; men den er i sig selv for util- strækkelig. Ti man kan ikke give nogen almindelig Re- gel for den Grad af Bestemthed, der skal være Maalestok for Artsadskillelsen. Definitionen gaar tilbage til den Tid, da man troede paa særlige Skabelsesakter for de enkelte Arter, men den er ubrugelig i en Tid, hvor man er overbevist om, at Forskellen paa Art og Varietet blot er kunstig. Den tredje Definition søger at undgaa en Del af de Mangler, der klæber ved den anden, derved, at Ordet „ arvelig“ medtages. Medtagelsen af dette Udtryk skyldes Spencers Indflydelse. Den fjerde af Definitionerne er den, der anvendes af Ultra-Darwihisterne; den hviler paa Læren om, at hvilken- somhelst Egenskab der end maatte udforme sig, saa er dens Nytte Betingelse for dens Dannelse. Den kan fæstnes gennem Nedarvning og kan derfor ophøre at være Nytte- egenskab, og det kan ofte være vanskeligt eller umuligt at paavise dens oprindelige Nytte, fordi de Slægtled, for hvilke den oprindelig var nyttig, for længst er uddøde. — Denne Opfattelse strider bestemt mod Darwins. Han mener, at naar en Egenskab, der er fæstnet gennem lang- varig Udvælgelse, ophører at være nyttig for dens Ejere, da bliver den foranderlig, fordi den ikke længere reguleres ved den samme Udvælgelsesmagt. Det er klart, at ingen af de anførte Definitioner giver sikker Vejledning i at skælne mellem Arterne, og Grunden er meget nærliggende. Artsbegrebet er et kunstigt Begreb. A. G. Butler fremhæver, at hos Sommer- fuglene kan man slet ikke paavise Arter i dette Ords almindelige Betydning; Slægterne bestaar af en trinvis Række Former. I Overensstemmelse hermed erklærer Oscar Schmidt, at jo større vore Kundskaber blive, desto mere maa vi betragte Arterne som det Arts-Laverne kalder