Udviklingslære

144 samme Art var indbyrdes frugtbare. Heller ikke dette er Tilfældet. .Huxley refererer et Forsøg, der gennem en Række Aar fortsattes med Bestøvning af to Varieteter af Arten Kodriver; Forsøget mislykkedes. Linné har sejret. Det kan betragtes som givet, at Bastarder kan grundlægge ny Arter, og naar dette er Tilfældet, saa bliver det et Spørgsmaal, hvorledes man vil bringe Arternes Krys-Ufrugtbarhed i Forhold til Læren om den naturlige Udvælgelse. Ch. Darwin (og Haeckel) mener, at Bastardernes hyppige Ufrugtbarhed rimeligvis ikke skyldes den naturlige Udvælgelse, medens Wallace antager, at Kvalitetsvalget rimeligvis er Aarsag til nævnte Mangel paa Formeringsevne. Denne Antagelse er iøvrigt en nødvendig Følge af Wallaces almindelige Opfattelse, at Fremkomsten af enhver Artsejendommelighed skyldes Kvalitetsvalget. (Smig. S. 118 og 122). Hvorledes man end vil se paa denne Meningsforskel, saa synes saameget sikkert, at den rent fysiologiske De- finition af Begrebet Art ikke giver tilstrækkelig Sikkerhed ved Klassifikationen. Da Herbert, som har arbejdet meget med Plantebastarder, først forelagde det engelske Have- selskab Resultatet af sine Undersøgelser, vakte det Uro blandt Botanikerne, ti de syntes, at denne „Blanding af Arter vilde bringe Forvirring i Botanikernes Arbejde og tvinge dem til at arbejde sig gennem et Vildnis af Uvis- hed." Vildnisset synes imidlertid at være til Stede, ti, som Huxley fremhæver, naar af to Plantearter A og B Hannen af A kan befrugte Hunnen af B, medens Hannen af B ikke kan befrugte Hunnen af A, saa vilde man fra et rent fysiologisk Standpunkt ud fra den første Erfaring henføre de to Blomster til to Varieteter, og ud fra den sidste Erfaring henføre dem til to Arter. Ejendommeligt er det ogsaa, at Bastardernes Egenskaber er ganske for- skellige efter Krysningens Art. Muldyret, der er faldet efter en Hingst og en Æselhoppe, har ganske andre Egenskaber end Mulæslet har. Mulatter, avlede af en Europæer og en Negerinde, har andre Egenskaber end de,