Udviklingslære

145 der er avlede af en Neger og en Evropæerinde. Aar- sagen maa i disss Tilfælde være ren mekanisk, d. v. s. den maa være begrundet i selve den organiske Materies Natur, og heri kan man ogsaa uden Vanskelighed finde Forklaringen paa., at jo mere Livsformerne hai bøjet af fra hverandre, jo vanskeligere lader de sig atter med noget varigt Udbytte forene. Entsn mistsi de Mulig- heden for at bestaa, d. e. de bliver ufrugtbare, eller de falder tilbage til én af Stamformerne. Dette sidste er saaledes Tilfældet med Bastarder af den almindelige Hare og Ka- ninen. Disse Bastarder har særlige Artsegenskaber, der vedligeholdes gennem flere Slægtled; efterhaanden falder de dog tilbage til én af Stamformerne — men Frugt- barheden har de vedvarende vedligeholdt. James A. Grieg har givet en Skildring af Bastarder blandt Norges vilde Hønsearter, hvilken illustrerer ad- skillige af de indviklede Bastardforhold. Den almindeligste Bastard er Rakkelhønen, der nedstammer fra Aarhane og Tjurhøne; Rakkelhønen er saa stor som en Tjurhøne, hvorimod Rakkelhanen har Størrelse som en Aarhane. Af disse Bastarder er de fleste Hanner. For nogle Arters Vedkommende er Hunnen ukendt, hvilket kan skyldes, at dens Dragt er mindre iøjnefaldende. Overalt hvor Aarfugl og Tjur forekommer sammen findes Rakkelfugle; men man kender ingen Bastarder fra Tjur og Aarhøne, de stammer alle fra Aarhane og Tjurhøne. Rypen parrer sig med Aarfugl, Tjur og Hjerpe, maaske dei ogsaa gives Bastarder mellem Lirype og Fjeldrype. Rype- orren nedstammer fra Lirype og Aarfugl, den er altsaa Bastard af forskellige Slægter, medens Rakkelfuglene er Bastarder af Arter indenfor samme Slægt. Da man ikke kender Rypeorrens Fader, og da Bastarder altid regnes til den Slægt, hvortil Faderen hører, kan den altsaa ikke anbringes i Systemet. Rypetjuren fandtes første Gang i Foraaret 1890; den betydelige Forskel i Forældrenes Størrelse og Levemaade gør denne Bastard særlig inter- essant. Indtil 1894, da Afhandlingen blev skrevet, kendte Udviklingslære. æ