Udviklingslære

146 man fire Ekssmplarsr af denne Bastard. Rypehjerpen købtes første Gang 1885; Hjerpeorren omtales første Gang 1875. Maaske kan Rypen betragtes som Fader saavel til Rypeorren som til Rypetjuren og Rypehjerpen. — For- fatteren omtaler, at i 1871 parrede en Tjurhøne, der var opdrættet paa en Gaard i Telemarken, sig med en Gaard- hane; af Æggene udrugedes to Hunner og en Han. Tjurhønsene tilhører Skovhønsenes Familie, medens Tam- hønsene tilhører FasantcirniliGn. Den udrugeds Bastard- hane blev dræbt og de to Bastardhøner parredes med tamme Haner. 1878 undersøgte Professor Collet det da- levende fjerde Slægtled af denne Blanding, og fandt, at Dyiene adskilte sig fra Tamhønsene ved en højere Flugt og ved at benytte Vingerne, naar man kaldte paa dem. Virkningerne af det ny Blod var altsaa endnu til Stede. — 1861 og 1862 udsatte Brødrene Dixon nogle skotske Grouser eller Moryper i øde Egne øst for Gøteborg i Forventning om at akklimatisere dem. Forventningen skuffedes, Dyrene døde, men forinden havde de parret sig med Aarfuglen, og den nu eksisterende Morypeorre er Bastard af denne Parring. Semper giver følgende Fortegnelse over nyfundne Bastarder. Blandt Rovdyrene en Bastard af Polarræv og Fritte, endvidere Bastard af den afrikanske Leopard med den sorte Panter fra Java, og en Bastard af Vildkat og Tamkat. Blandt Drøvtyggerne en Bastard af Yakoksen med Tamkoen, af Bisonoksen med Sortkoen, af to andre Oksearter, af forskellige Hjortearter. Blandt de tykhudede en Bastard af Hingst og Zebrahoppe, af Æselhingst og Zebrahoppe, af to forskellige Svinearter. Disse forskel- ligs Arter, Familiei og Slægtsr skulde altsaa fra Naturens Side ikke væis bestemte til indbyrdes Parring; men en Kendsgærning er det, at de parrer sig. Eller skal de nævnte Arter, Familier og Slægter maaske kun opfattes som Varieteter? Semper fremhæver endvidere, at man har Bastarder mellem forskellige Abearter, mellem Tiger og Løve, Isbjørn og den brune Landbjørn. En Bastard-