Udviklingslære

148 kan magte Udredelsen af dem. Logiken lærer os at kende to Slags Klassifikationer: 1 de praktiske, hvilke er Bekvemmelighedsmidler og intet andet, 2 de teoretiske, hvilke i og for sig er Maal. De praktiske Klassifikationer skal sætte os i Stand til let og hurtigt at finde en Genstand mellem flere andre. Hertil hører Ordningen af Bøgerne i vore Reoler, af Stjær- nerne i Stjærnebilleder. Disse Klassifikationer har ingen selvstændig Værdi; de tydeligste Mærker er de bedst anvendelige ved Inddelingen. Til dem hører Linnés Sy- stem. Den praktiske Klassifikation kan dels være naturlig, dels kunstig. Den er kunstig, saafremt vi selv bestemmer Ordningsmærkerne (t. Eks. Bøgernes Størrelse), den er naturlig, saafremt Ordningsmærkerne paatrykkes os af selve Genstandene (t. Eks. Bøgernes Indhold). Den teoretiske Klassifikation er i sig selv Maal. Den vil gengive Tingenes sande Forhold; den maa derfor altid være naturlig; den hviler paa den Forudsætning, at nogle Genstande ligner hverandre mer end de ligner andre. Saalænge man troede paa skabte, uforanderlige Arter, vilde det være rimeligst at søge Artsforskellen i én enkelt Ejendommelighed (Økonomiens Princip), hvor- med Skaberen havde udstyret den ene Art men ikke de andre, og dernæst grunde den naturlige Klassifikation paa denne Ejendommelighed. Saasnart det viste sig, at Arterne ikke adskilte sig ved en enkelt Egenskab men ved en Samling Egenskaber af meget uensartet Antal og Værdi, var en teoretisk-naturlig Inddeling i Virkeligheden umulig; ti det kom da til at bero paa Forskerens Skøn, hvilke Egenskaber han medtog som Ordningsmærker, og hvilke han lod ligge. I det Øjeblik, de ikke alle med- toges, blev Klassifikationen kunstig og tillige praktisk, d. v. s. blot Middel til at finde sig tilrette. Længe inden Ch. Darwins Tid havde derfor Logikerne opgivet Tanken om en endelig Klassifikation af Organismerne, fordi Organernes Værdi varierer med Arterne, fordi Organernes Værdi varierer indenfor samme Art og med Udviklings-