Udviklingslære

149 trinet, og fordi en og samme Organisme kan forene Træk fra forskellige Grupper. Saaledes har Dovendyret Træk sammen med de højeste Pattedyr, medens dets Tand- forhold næsten stiller det lavest blandt Pattedyrene. Hvor der ikke er fast Artsforskel, bliver der heller ingen fast Klassifikation, og fast Artsforskel var ikke til at paavise i Dyre- og Planteverdenen. H. C. Watson nævnte for Darwin 182 britiske Planter, der i Alminde- lighed anses for Varieteter, men som af nogle Botanikere er bievne regnede for Arter. Der findes næppe to ud- førligere Haandbøger, for hvilke Artsinddelingen er fælles. Af Slægten Rubus (Klynger) opstiller nogle 50 Arter, andre 100, atter andre 500. En eneste Art, som Linné kaldte Rubus fruticosus, er af nogle Forfattere delt i over 200 Arter. I 1822 begyndte A. de Candolle, hjulpet af 39 Medarbejdere, at beskrive Plantearterne; 1873, altsaa omtrent 50 Aar senere, var 17 Bind af Værket (Prodromi systematis natu- ralis historia) færdige og i disse er beskrevet 58,975 Arter tokimbladede Planter. En sagkyndig Anmelder i Revue scientifique siger imidlertid, at dette Tal maa forøges med Tusinder Arter, der senere er tilføjet Samlingerne, og som ved Værkets Begyndelse var ubekendte. Dertil maa saa føjes det uhyre Antal Arter, der rimeligvis findes paa de ikke undersøgte Landstrækninger; og endvidere de enkim- bladede Planter. Det kan da antages, at der gives mindst 200,000 Arter Blomsterplanter; men det kan ogsaa an- tages, at hvis nu en Botaniker, støttet af 39 Medarbejdeie, skulde gøre Arbejdet om, vilde Artsinddelingen ikke paa langt nær blive den samme. Saa er der endelig Lønbo- planterne, om hvis Artsantal man næppe gør sig noget Begreb; Carpenter mener, at der maaske gives et Par Millioner Arter af dem. I Dyreriget regner man 600,000 Arter, og medtages Arterne af uddøde Planter og Dyr, kan man maaske med Spencer sætte samtlige Arter til henved en halv Snes Millioner, saa at de, der tror paa Arternes Skabelse, maa antage circa 10 Millioner sær- skilte Skabelsesakter.