Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
158 Efterligningsfarver o. lign. Alfred Tylor havde opstillet den Formodning, at Farvespaltning følger de anatomiske Enkeltheder og forandrer sig paa saadanne Punkter, hvor Organismens Funktioner forandrer sig. Til denne For- modning slutter Wallace sig. Han betragter Farvetegningen som afhængig af de anatomiske Forhold, hvilket ikke er saa mærkeligt, da Nerverne følger Musklerne, og disse atter knytter sig til Knoklerne. Tillige staar i Reglen glimrende Farver i ligefremt Forhold til Hudtilhængets Udvikling. De smukkeste Farver findes hos de Fugle, der har kraftig udviklet Halskrave, lang Hale o. lign. (Kolibri, Paafugl, Argusfasan, Paradisfugl), og disse Fjer- tilhæng findes paa Legemsdele, der hos andre Arter er prydet med Farvepletter, saa at Farve- og Fjersmykke- udvikling tør tilskrives en og samme Aarsag. Det antages da, at Fjerprydelser ligesom Farven særlig optræder paa de Steder, hvor Muskel- og Nerve- udviklingen har naaet en stor Højde. De fleste af Paradis- fuglens gyldne Fjer vokser paa en lille Plet, hvor Bryst- musklen slutter sig til Skulderbladet, altsaa tæt ved det Punkt, hvor Dyrets stærkeste Muskel virker kraftigst, lige over det Sted, hvor Pulsaarer og Nerver træder frem. Hos Paafuglen er Fjerpragten ligeledes knyttet til den stærkeste Muskel; Dyret er ikke Flyver; dets prægtige Hale udspringer fra en oval eller kredsrund Hudplet tæt over Halens Basis, altsaa over den nederste Del af Hvirvel- søjlen nær Tilknytningspunktet for de mægtige Muskler, der bevæger Baglemmer og Hale. Fjerpragten bliver i det Hele for Wallace et Tegn paa Overskud af Kraft, Livsdygtighed og Vækststyrke. Saafremt Hunnen træffer et Valg, da falder dette paa de kraftigste, stridbareste og modigste Hanner, hvilket vil sige, at det virker i samme Retning som den naturlige Udvælgelse. Da den naturlige Udvælgelse virker ved at udrydde de til Livsforholdene mest uskikkede Individer, saa vil den ogsaa udrydde de Individer, hvis Farver eller Smykker bringer dem i Fare, selv om disse Farver var aldrig saa tiltalende for Hunnen.