Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Efterligningsfarver o. lign. Alfred Tylor havde opstillet
den Formodning, at Farvespaltning følger de anatomiske
Enkeltheder og forandrer sig paa saadanne Punkter, hvor
Organismens Funktioner forandrer sig. Til denne For-
modning slutter Wallace sig. Han betragter Farvetegningen
som afhængig af de anatomiske Forhold, hvilket ikke er
saa mærkeligt, da Nerverne følger Musklerne, og disse
atter knytter sig til Knoklerne. Tillige staar i Reglen
glimrende Farver i ligefremt Forhold til Hudtilhængets
Udvikling. De smukkeste Farver findes hos de Fugle,
der har kraftig udviklet Halskrave, lang Hale o. lign.
(Kolibri, Paafugl, Argusfasan, Paradisfugl), og disse Fjer-
tilhæng findes paa Legemsdele, der hos andre Arter er
prydet med Farvepletter, saa at Farve- og Fjersmykke-
udvikling tør tilskrives en og samme Aarsag.
Det antages da, at Fjerprydelser ligesom Farven
særlig optræder paa de Steder, hvor Muskel- og Nerve-
udviklingen har naaet en stor Højde. De fleste af Paradis-
fuglens gyldne Fjer vokser paa en lille Plet, hvor Bryst-
musklen slutter sig til Skulderbladet, altsaa tæt ved det
Punkt, hvor Dyrets stærkeste Muskel virker kraftigst, lige
over det Sted, hvor Pulsaarer og Nerver træder frem.
Hos Paafuglen er Fjerpragten ligeledes knyttet til den
stærkeste Muskel; Dyret er ikke Flyver; dets prægtige
Hale udspringer fra en oval eller kredsrund Hudplet tæt
over Halens Basis, altsaa over den nederste Del af Hvirvel-
søjlen nær Tilknytningspunktet for de mægtige Muskler,
der bevæger Baglemmer og Hale. Fjerpragten bliver i
det Hele for Wallace et Tegn paa Overskud af Kraft,
Livsdygtighed og Vækststyrke. Saafremt Hunnen træffer
et Valg, da falder dette paa de kraftigste, stridbareste og
modigste Hanner, hvilket vil sige, at det virker i samme
Retning som den naturlige Udvælgelse. Da den naturlige
Udvælgelse virker ved at udrydde de til Livsforholdene
mest uskikkede Individer, saa vil den ogsaa udrydde de
Individer, hvis Farver eller Smykker bringer dem i Fare,
selv om disse Farver var aldrig saa tiltalende for Hunnen.