Udviklingslære

157 lidet iøjnefaldende Farve og dog skjules helt af Reden (bl. a. Lyrehalen), men dem forklarer Wallace med en Henvisning til, at Reden kan være nødvendigt Dække mod Regn eller lignende. Efter et omtrentligt Skøn mener han at kunne sige, at der findes circa 1200 Arter Fugle, hvis Reder er skjulte, og hvor begge Køn har stærke Farver. Der findes endvidere omtrent ligesaa mange Arter, hvor Hannen er smuk, Hunnen lidet iøjne- faldende og Reden aaben. Tilbage er der saa de Arter, hvor enten begge Køn har Beskyttelsesfarve, eller hvor en saadan er unødvendig. Hos ganske enkelte Arter er Hunnen pragtfuldere end Hannen, men hos dem er det ogsaa Hannen, der ruger, medens Hunnen er den stærkeste og kampdygtigste. Vurderingen af Wallaces Lov om Farvefordelingen lettes ikke lidet ved Darwins Stilling til Spørgsmaalet. Han anfører nemlig selv, at nogle af de bedste Fugle- kendere ikke tror, at Hunnen foretrækker Hannen grundet paa dens Farveskønhed, men at den i Reglen foretrækker den kækkeste, modigste og kraftigste Han. En Kamp- hane, hvis Skønhed er ødelagt under Kampen, tages lige- saa gærne af Hønen som en Hane, der staar i sin fuldeste Pragt. Darwin fastholder altsaa sin Opfattelse med fuldt Kendskab til Modstandernes Lære, og særligt bliver den Maade, hvorpaa Hannen i Parringstiden udfolder og viser sin Fjerpragt, foretager Danseøvelser eller Flyveøvelser, et af hans Hovedbeviser for Parringsvalget. Wallace ser derimod i disse interessante Ejendommeligheder blot et Bevis paa Forbindelse mellem Anspændelsen af visse Muskler og Udviklingen af Sirfjer, og tillige et Bevis paa Trang til at udlade den overstrømmende Livskraft, der er til Stede i Parringstiden. Grundfarven er efter Wallace altid Beskyttelsesfarve, og sandsynligvis er enhver Farve altid af den Natur. Naar Farverne i Tidens Løb har spaltet sig, er det fordi ny Former for Beskyttelse var nødvendig under de æn- drede Livsforhold. Samme Kilde har Advarselsfarver,