Udviklingslære

11 skillige af de Mænd, der enten har gjort sig til Talsmænd for en Udviklingslære eller ved deres Arbejder skabt Fremskridt af indgribende videnskabelig Betydning vil i det følgende blive omtalte. Dog skal blandt de betyde- ligere nogle enkelte foreløbig nævnes her. Blandt dem, der grundlagde Læren om Planterne og Dyrene, kan nævnes: Linné, Buffon, Cuvier og Lamarck. Karl Linné, der af Naturhistorikerne betragtes som de beskrivende Naturvidenskabers Reformator, fødtes paa Rås- hult i Smaaland 1707. Faderen, der var Præst, havde anlagt en Have, der tidligt vakte Barnets Kærlighed til Planter. Med Undervisningen i Hjemmet gik det kun smaat, ti hans Interesser var i Haven. Han kom da i Växiö Skole, hvor det kun ved Hjælp af Privatundervisning lykkedes ham at holde sig paa Højde med Kammeraterne. 1723 kom han paa et Gymnasium for at forberede sig til Præstegærningen, men det gik yderst smaat med de sproglige og teologiske Studier, saa at Faderen tænkte alvorligt paa at fjærne ham fra al Studering. Det lykkedes dog Sønnen efter en Del Vanskeligheder at faa Lov til at studere Medicin, og 1727 forlod han da Gymnasiet og drog til Lund, hvorfra han Aaret efter rejste til Upsala. Hans betydelige Flid var imidlertid ikke Eksamensflid, og han rejste derfor til Udlandet (Holland) for at blive Dr. med. og derved skaffe sig Mulighed for at leve som Læge. Efter Hjemkomsten nedsatte han sig i Stockholm, men det gik i Begyndelsen kun yderst smaat med hans Praksis. 1741 ansattes han som Professor i Medicin og døde 10de Jan. 1778. Linné var kun 25 Aar, da han udkastede Grund- planen til det Klassifikationssystem, der bærer hans Navn; Systemet, der støttede sig til ydre Lighed, er nu forladt; det var konstruktivt, ikke fortolkende, og Linné rejste ikke det store Spørgsmaal, om Arternes Foranderlighed. For ham beholdt hver Plante og hvert Dyr det Præg, som det „fra Begyndelsen" havde modtaget af Skaberens Haand. Tvivl laa i det Hele ikke i den teologiske Ret- ning, af hvilken Linné var omgivet. Hvad Teologerne