Udviklingslære

10 nærmer sig Nutidens. Man antog, at der var en første Substans, som vedblev at være gennem Tingenes Om- dannelser; at intet opstaar af intet; at den første Substans ikke kan gaa til Grunde; at Verden er sammensat af usynlige Smaadele, de saakaldte Atomer, ved hvis mange- artede Sammensætningsmaader de mangfoldige Ting frem- kommer; at Forandring er en Lov for disse Ting, og enhver Forandring fremkommer ved Kamp mellem mod- satte Kræfter; at Vand er en nødvendig Livsbetingelse, af hvilken Grund Livet begynder i Vandet; at Livet stammer fra eller opstaar af det livløse Stof; at Planterne opstod før Dyrene, de lavere Organismer før de højere; at uhel- dige Livsforhold bevirker Uddøen af nogle Organismer, hvorved der bliver Plads til bedre skikkede; at Mennesket opstod sidst og. i Begyndelsen var Vild, dets første Red- skaber og Vaaben var af Sten, dernæst dannedes de af Kobber, endelig af Jærn, dets Sjæl og Legeme er begge sammensatte af Atomer og Sjælen udslukkes ved Døden. Disse Sætninger stammer ikke alle fra nogen Enkeltmand, men de var fremsatte og drøftede i Grækenland, inden Sindene gled over til Drøftelse af etiske Spørgsmaal. Fra vor Tidsregnings Begyndelse til Aar 400 vendes Sindene endnu mere fra Naturvidenskaberne, idet de taber sig i Interesse for aabenbarede Dogmer. Saa ind- træder det Tidsrum, da Dogmerne knuser al aandelig Nydannelse, da Biblen og de almindelige Koncilier be- nyttes til Afgørelsen af Spørgsmaal, der laa udenfor begges Omraade. Omtrent Aar 1600 genfødes saa atter Udviklingstankerne og vokser sig efterhaanden stærke, indtil de i Nutiden har hidført en Omvæltning indenfor de fleste Videnskaber. Imidlertid vilde det være en Mis- forstaaelse at tro, at de ikke momentvis dukker op i Tiden fra Augustinus til Harvey og Bacon (omtrent 400—3600); dette er nemlig ikke Tilfældet; men de dukker op paa en Maade, saa de ikke faar nogen blivende Ind- flydelse, de bryder ikke igennem, og Kendskabet til dem er derfor ikke nødvendigt for Forstaaelsen af Læren. Ad-