Udviklingslære

168 anden Retning, t. Eks. med Hensyn til Størrelse, Farve el. lign., og fortsætter denne Udvælgelse gennem flere Genera- tioner, da fremkommer de forskellige Slags Urter, Frugter, Dyr af samme Type. Udvælgelsen kan støttes af Krysning, der skaber en Kombination af Egenskaber fra forskellige Racer; men Krysningen og Fodringen sikrer ikke Race- egenskaberne uden en ledsagende Udvælgelse. Denne kan foretages saa meget lettere, som Afændringer er Regel, ikke Undtagelse. Af en Kaalplante, der endnu findes vildtvoksende, har man tiltrukket Blomkaal, Rødkaal, Savoykaal, Rosenkaal, Kaalrabi og flere andre. Den op- rindelige Plante maa have varieret i alle disse Retninger, da de ellers ikke kunde tiltrækkes; men alle disse Kaal- arters Blomster og Frugter er forblevne næsten ganske uforandrede. Hos vore dyrkede Frugttrær varierer Frug- terne med Hensyn til Størrelse, Form, Farve, Aroma og Blomstringstid. Alle vore Æblesorter stammer fra Pyrus malus; nu har man maaske 1000 Afarter. St. Valery Æblets Blomst har ingen Støvtraade og Blomsterblade; Blomsterne maa derfor befrugtes med Støv fra andre Afarter. Vinter-Majetin og enkelte andre Sorter angribes aldrig af Meldug, selv om denne har angrebet Havens øvrige Træer. Nogle Meloner er ikke større end smaa Blom- mer, andre naar en Vægt af indtil 66 Pund; en Afart har røde Frugter; hos nogle er Frugten kun en Tomme tyk, men mer end tre Fod lang. Stikkelsbær og Ribs fore- kommer baade som Frugtplanter og som Prydplanter; man har Sorter med mørkerøde, andre med nellikefarvede og andre med hvide Blomster. Kommer en eller anden Blomst i Mode, da faar man den hurtigt i alle mulige Farvenuancer. Hos de tæmmede Dyr synes enhver ønskelig Egenskab at kunne fremelskes, naar man blot har et betydeligt Antal Tillægsdyr og taalmodigt foretager Udvalget Slægt efter Slægt. Ved saadan Udvælgelse har man faaet uldrige og uldfine Faar, Kødkvæg, Malkekvæg, Trækheste, Væddeløbsheste osv. Vore Hunde stammer formentlig fra en eller anden Sjakal- eller Ulveart, der er