Udviklingslære

167 1. KULTURPLANTER OG HUSDYR. De første Kapitler af Værket om Arternes Oprindelse anvender Darwin til en Undersøgelse af vore Kulturplanter og Husdyr. Han antog, at et omhyggeligt Studium af disse bedst kunde give en klar Forestilling om den Maade, hvorpaa Organismerne modificeres og deres Levevis lempes efter Forholdene. Han havde i denne Henseende mange Forløbere, bl. a. Bedstefaderen og især en fortræffelig lille Afhandling fra 1852 af Herbert Spencer. Men uagtet Spencer saaledes forud for Darwin hendrog Læseverdenens Opmærksomhed paa de ensartede Forhold mellem Om- dannelsen af Dyr og Planter i Naturtilstand og i Kultur- tilstand, saa har Darwin paa ingen Maade hentet sin Op- fattelse fra ham. „Da jeg begyndte mine Iagttagelser, skriver han, forekom det mig sandsynligt, at et omhygge- ligt Studium af Husdyrene og de dyrkede Planter var det, der nærmest vilde hidføre en Løsning af denne dunkle Opgave. Jeg blev heller ikke skuffet; i dette og alle andre vanskelige Tilfælde har jeg fundet, at vort Kendskab til Husdyr og dyrkede Planter, hvor ringe det end er, dog altid er den bedste og sikreste Ledetraad. Saa omendskønt den Art Studier i Almindelighed er bleven meget forsømt af Naturforskerne, vover jeg dog at vedkende mig som min Overbevisning, at man ikke noksom kan lægge Vægt herpaa.“ Kulturdyr og -planter varierer ofte stærkere end ukulti- verede, fordi deres Livsbetingelser er mere uensartede. Maaske maa organiske Væsner gennem flere Slægtled udsættes for ny Livsbetingelser, inden de begynder at variere; men er de begyndt derpaa, saa vedbliver de at variere gennem mange Slægtled. Dette sidste ses af vore ældste dyrkede Planter og ældste tæmmede Dyr; de er stadig i Stand til at forandre sig. Idet man nu blandt Varieteterne udvælger dem, der udmærker sig i en eller