Udviklingslære

166 hederne kan begrundes og bekræftes. Begrundelsen af en Lære maa søges i de Kendsgærninger, fra hvilke den kan sluttes. Disse Kendsgærninger danner det Grundlag, paa hvilket Tanken opfører sin Bygning, og Bygningens Holdning bliver i høj Grad afhængig af Grundlagets Soli- ditet. Grundlaget for en Opfattelse kan længe være kendt, uden at Opfattelsen dannes. Dette sker nemlig først, naar en Mand med Geniets Gnist opstaar og viser, hvad man kan begrunde ved Hjælp af de givne Erfaringer. Bekræftelsen af en Lære eller et Hypotesesystem sker derved, at alle ny Erfaringer stemmer med Læren, at den bidrager til Forstaaelse af Forhold, der før denne Læres Fremkomst enten blev misforstaaede eller kun ufuld- komment blev forstaaede. Det viser sig" hyppigt, at en videnskabelig Opdagelse kommer til at kaste Lys over Omraader, paa hvilke dens Ophavsmand aldeles ikke har tænkt, og derved bekræftes dens Rigtighed indirekte. Direkte kan Rigtigheden af en Lære bekræftes, naar den indeholder Elementer, der bliver Genstand for faktisk Bevisførelse. Huxley mente saaledes, at i det Øjeblik det lykkedes at frembringe tamme, frugtbare Bastarder, da var Darwins Lære fuldt ud bevist. Bekræftelsen kan angaa hele det opstillede System af Hypoteser, men vil dog i Reglen kun angaa enkelte af Delene. De enkelte Led i en mere omfattende Lære er ikke saa snævert for- bundne, at de staar og falder med hinanden. Ét kan være rigtig, uden at et andet er det, men paa den anden Side kan ogsaa et Moment være urigtigt, uden at samtlige øvrige behøver at være det. Undertiden kan Bekræftelsen paa en ny Opfattelse komme temmelig hurtigt, til andre Tider kan man længe søge den forgæves; undertiden kan Bekræftelsen angaa alle eller dog de væsentlige Momenter, til andre Tider sker Bekræftelsen gradvis, men overalt gælder det, at fra jo flere Sider Bekræftelsen indtræder, desto sikrere kan man være paa Lærens Rigtighed.