KAPITEL IX
LÆRENS BEKRÆFTELSE
Udviklingslæren har gjort den Nytte, at den har
ydet en rimelig Løsning af et Spørgsmaal, der ikke tid-
ligere var løst. Den har paa mange Punkter ført til en
fast og almengyldig Forstaaelse af Forholdene, og den
har paa andre Punkter brudt ny Veje for Undersøgelsen,
rejst ny Spørgsmaal, og anvist Maal, der hidtil var ukendte.
Dens Tilladelighed fremgaar af, at den har overflødig-
gjort en Lære, Skabelseslæren, der aldrig kunde blive
Genstand for videnskabelig Godkendelse eller Forkastelse.
Skabelseslæren tilfredsstiller ikke vor Trang til at give
Forklaring ved at sammenknytte Fænomenerne; denne
Trang tilfredsstilles af Udviklingslæren. Saasnart en ældre
Opfattelse, der tidligere tilfredsstillede Sindene, er bleven
forældet, saa mærkes den som et snærende Baand, der
hæmmer Livets fri Rørelser; den fører ikke længer frem;
den lænkebinder derimod, og da er det tilladeligt at søge
den afløst ved ny Synsmaader, der bedre imødekommer
vor Trang til Forklaring.
Udviklingslæren bestaar ikke i en enkelt Hypotese,
men i et helt Hypotesesystem, aldeles som Tilfældet er
med Kopernikus’ Lære og med de øvrige store viden-
skabelige Gennembrud. Dens Rigtighed beror paa den
Grad, i hvilken saavel den hele Opfattelse som Enkelt