Udviklingslære

170 Da de fleste af vore Husdyr og Kulturplanter i Aar- tusinder har været kultiverede, er det ingen Under, at de efter lang Tids vedvarende Kulturudvælgelse er kommen til os i saa forandret Skikkelse, at vi i mange Tilfælde ikke kender den vilde Stamform. Hest, Kamel, Kvæg findes ikke længere i vild Tilstand. De Høns, fra hvilke vore stammer, lever endnu vildt i Indien og paa Sunda- øerne; omtrent 1400 f. v. T. blev de Husdyr i Indien og kom som saadan til Evropa omtrent 600 f. v. T.*). De fleste vilde Kornsorters Stamplanter kendes ikke. Af 157 kul- tiverede Nytteplanter er de to Tredjedele ganske ukendt i vild Tilstand, og af de øvrige er Urformerne for 40 Arters Ved- kommende i det mindste omtvistelig. Fersknen er ukendt i vild Tilstand, med mindre den stammer fra den almin- delige Mandel. Akklimatisering bestaar i en Ændring af Legemets Forhold, hvorved det sættes i Stand til at tilpasse sig efter et ganske andet Klima, end det, hvortil det op- rindelig var skikket. Akklimatiseringen beror da paa konstitutionelle Varieringer; disse er ofte af en saadan Udstrækning, at meget nær beslægtede Arter bebor Lande med yderst forskelligt Klima. Fra Kultiveringens Omraade har man tilsvarende Erfaringer: de evropæiske Hunde trives godt i Indien, medens man der ikke kan holde Liv i Nyfundlænderne. Merinofaaret kan ikke leve i Indien, naar det indføres direkte fra England, hvorimod det trives godt, hvis det er tillagt i Kapstaden og indført derfra. Da man først bragte Høns til Bogota, lagde de kun faa Æg med langt Mel- lemrum ; efter 20 Aars Forløb var den regelmæssige Frugtbar- hed generhvervet. Vore Frugttræer er vejrhærdede i forskel- lig Grad. Indisk Hvede har i Evropa kun faaet ganske tynde Aks og fransk Hvede har i Vestindien vist sig ganske ufrugtbar, medens ostindisk Hvede der trivedes fortræffeligt. Følgende Citat fra Ch. Darwin viser slaaende *) I Urner fra danske Jærnaldergrave er funden Knogler af Høns (Aarb. f. n. Oldk. 1900).