Udviklingslære

171 Varieringens Betydning for Akklimatiseringen: „24. Maj 1864 indtraadte i Kent en hæftig Frost, og to Rækker røde Pralbønner i min Have med 390 Planter af samme Alder og i samme udsatte Stilling var alle med Und- tagelse af et Dusin bleven sorte og frosne. I en Bakke med Havebønner var kun en eneste Plante uskadt. Fire Dage senere indtraadte en endnu stærkere Frost, og af hint Dusin blev kun tre i Live; de var ikke større eller kraftigere end de øvrige, men de var fuldstændig ul'or- tærede, ikke engang en Bladspids var brun. Det var umuligt at se disse tre Planter mellem deres sorte, visne og døde Søskende, uden straks at forstaa, at de skilte sig fra dem i høj Grad i Retning af Evne til at udholde Frost. “ For af passende Varieringer at kunne omdanne og forædle Planter og Dyr er tre Betingelser nødvendige: 7) Vedkommende Art skal som Regel findes i større Mængde, 2) den skal være udbredt over en større Stræk- ning og derved underkastet forskellig ydre Indflydelse, 3) den skal krysses med forskellige men dog nærbeslægtede Racer. Af disse Betingelser er den første den vigtigste; men Forandring af Livsbetingelser synes i høj Grad at have Indflydelse paa Varieringen, og disse Ændringer i Livs- betingelserne har Civilisationen i høj Grad præget. Krys- ning fremkalder ofte et stort Antal Afændringer; derfor undgaar man netop Krysning, naar det gælder at fæstne bestemte, ønskede Egenskaber. Hos vilde eller forvildede Dyr, hvor Krysningen er hyppig, bliver Varieringen stor og Forædlingen ringe; under Kulturens Indflydelse kan Forædlingen tiltage i en saadan Grad, at Dyret eller Planten forfines, d. v. s. bliver uskikket til at leve under de almindelige Livsbetingelser, naar den atter maatte komme i Berøring med dem. Erfaringerne fra Kultiveringen overførte Ch. Darwin til Forholdene i Naturtilstanden; da ny Former og Egen- skaber under Kultur tiltrækkes ved Udvælgelse, saa kan man antage, at samme Middel har bragt samme Resultat i Naturtilstanden. Denne Analogislutning (jævnførende