Udviklingslære

172 Slutning) fik ham til at vælge Udtrykket: „naturlig Ud- vælgelse" eller „Kvalitetsvalget", hvorved han vilde be- tegne Forholdenes Ensartethed. Udtrykkets Berettigelse kommer da til at hvile paa Analogiens Godhed. Ved Analogislutning forstaar man en Slutning fra et særligt Omraade til et andet sideordnet, i dette Tilfælde fra den særlige Kulturudvælgelse til den særlige Naturudvælgelse. Slutningens Form er M er P S er ensartet med M altsaa S er P. Omformningen af dyrkede Planter og tæmmede Dyr fæstnes og fremskyndes ved Udvælgelse; de vilde Planter og Dyr er underkastet samme Udviklingsbetingelser som de dyrkede, altsaa: Omformningen af de vilde Planter og Dyr fæstnes og fremskyndes ved Udvælgelse. Værdien af denne Slutning, og derigennem af et af Be- viserne for Lærens Rigtighed, beror paa den Antagelse, at Udviklingsbetingelserne er fælles for de to Tilfælde; dette har Darwin ikke godtgjort; men det er forsaavidt godtgjort af Herbert Spencer, som han har paavist de Love, der er fælles for al Udvikling, saavel for den, hvor legemlige Egenskaber omdannes, som for den Udvikling, der bestaar i Omdannelse af sjælelige Egenskaber. For- skellen paa Kunstudvælgelsen og den naturlige Udvælgelse beror paa, at ved hin medvirker en Faktor mere end ved disse. Samtlige de Naturejendommeligheder, der foraarsager Udviklingen i det ene Tilfælde, fremkalder den ogsaa i det andet; men til dem føjer sig endvidere den menneskelige Fornuft, det tilsigtede Formaal. Spørgs- maalet blev da, hvilken Værdi kan den ny Faktor have for vor Tillid til den givne Analogi? Som vi tidligere har berørt, søgte Linné at grunde en Naturvidenskab ved Hjælp af Analogier fra Menneske- samfundet; nogle af disse Analogier blev staaende, saa- ledes Navngivningen, andre er forkastede, saaledes den kortmæssige Fremstilling (S. 136) Ch. Darwin fulgte i dette